Andre flyttede stationer
Hej.
Hvad med Ballerup, der blev revet ned og erstattet af en Seven-up-forretning i et indkøbscenter til stor gene for DSB-passagererne, der ofte kan opleve, at S-toget kører mens de selv venter på, at kunden foran skal have serveret en pølse med brød og/eller det hele.
Farum, der blev revet ned og erstattet -stort set på stedet- af et større uskønt gitterværk.
Værløse blev sløjfet, stationsbygningen revet ned og flyttet nærmere mod København -samt slået sammen med Syvstjernen trb, der selv blev nedlagt.
Hareskov st, der blev revet ned og perronerne flyttet ca. 200 m nærmere København.
Skovbrynet trb. blev flyttet vel ca. 100 m nærmere København.
Bagsværd st. blev flyttet ca. 5-700 m nærmere København (Stationsbygningen er dog bevaret).
Vangede st, der blev flyttet over på den anden side af den skærende vej.
Emdrup st. blev nedrevet og S-bane-standsningsstedet flyttet nogle hundrede meter mod København.
Den gamle Lyngbyvej på S-banen/F-linien, der ved Hareskovbanens forlægning/indføring til København H, blev til Ryparken og flyttet lidt rundt.
og her vil jeg slutte med Svanemøllen, der også kom over på den anden side af den skærende vej.
Sådan kan vi nok blive ved - alt efter hvor langt vi går ned i detaillerne.
Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=dagens-foto-s