Frederikshavn Gl. Station - arkivmateriale
Så vidt jeg ved skulle Landsarkivet i Viborg også ligge inde med nogle arkivalier om Frederikshavn Gl. Station
Kære CarstenJeg er glad for at du kunne bruge billedet.
Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg har ganske rigtigt arkivmateriale om Frederikshavn gamle station. I min foreløbige gennemgang har jeg stødt på materiale vedr. Frederikshavn her:
TTDSB100/faneblad 1/Bb 1125
TTDSB100/faneblad 1/Bb 8
TTDSB100/faneblad 1/Bb 60
TTDSB100/faneblad 1/Bb 57
TTDSB100/faneblad 1/Bb 52Hver "Bb" er en papæske model "Folio stor". Bb 57 indeholder næsten 100% Frederikshavn.
Papæskerne er i fjernarkiv, så de skal bestilles nogle dage i forvejen og der skal helst være en mandag mellem bestilling og brug på læsesalen.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Kære CarstenJeg fandt lidt mere om Frederikshavn i TTDSB100/faneblad 1/Bb 76. Den lille bygning, som du savner fotos/tegning af, har, som du vist selv skriver et sted, haft noget med vogsopsynet at gøre. For 100 år siden i 1911 husede bygningen en "Vognsmører" jf. nedenstående.
Og nej, jeg må skuffe dig: Jeg er (endnu) ikke stødt på en tegning af den lille bygning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Tegningsdetalje Frederikshavn gamle station. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB100, Bb 76/Thomas Boberg Nielsen
Hej Thomas
Tusind tak for indsatsen og for oplysningerne.
Jeg må se at komme til Viborg en dag (så kan jeg også besøge familie og venner i området), så jeg kan snage lidt i gemmerne på Landsarkivet.
Så vil jeg bestille ovenstående materialer i god tid - og sørge for at have god tid til at kigge det igennem.
Frederikshavn Stadsarkiv er (som før nævnt) også godt forsynet, idet det (som før nævnt) overtog Bangsbo Museums arkivalier hvad angår byggesager og nedrivningssager.
Om disse sager så er kommet igennem "nåleøjet" ved overdragelsen eller om de er blevet smidt ud/grovsorteret vides ikke - men jeg må vente med at få chokket om et par uger, når jeg har fået afleveret mit Bachelorprojekt og derved forhåbentlig får tid til at lave mine tegninger færdige (efter 14 år i "mølposen").
Tusind tak for billedet, Thomas. Dog har jeg tegning af huset for Vognopsynet / Vognsmører og har også fået rentegnet den i 1:87 - det var kun indgangsdøren, jeg manglede oplysninger om, og dér var dit billede af posthuset i høj opløsning en stor hjælp (og tak for det).
Hvad der imidlertid nok er lidt mere vanskeligt at finde oplysninger om er, hvordan gårdsiden af toiletbygningen så ud til sidst, efter de mange ombygninger gennem tiderne.
Jeg har tilladt mig at markere på dit billede hvilke facader, jeg ikke har kunnet finde billeder eller tegninger af:
Og som opsummering kan jeg lige linke til denne tråd:
Jeg opsummerer lige, idet jeg stadig mangler billeder af:
- hele hovedbygningens perronside (her mangler jeg nu kun billeder af forbindelsesmuren mellem posthuset og hovedbygningen, hvorpå der hang reklamer)
- gårdsiden af toiletbygningen ved sydenden af hovedbygningen
- den noget uskønne pølsevognstilbygning (fra 1970'erne) på hovedbygningens gadeside
- gårdrummet mellem remisen og smedien, som viser indgangsdøren til opholdsrummene i den kombinerede smedie, velfærds- og vandtårnsbygning syd for remisen
- gårdrummet mellem remisen og smedien, som viser indgangsdøren og det store vindue i den vestlige ende af remisens sydgavl (dette fremgår klart af Georg Schmidt's billeder af smedien - tusind tak )
- kedelbygningens vestlige facade med indgangsdør
- skurene, der var påbygget posthusets nordende
- indgangsdøren i huset for vognopsynet (som lå mellem toiletbygningen og Fiskepakhuset)
- brændstoftankene ved remisen
- nogle af de mindre bygninger, så som cykelskuret mellem huset for vognopsynet og Fiskepakhuset
- brevdueforeningens skur på Parallelvej, ret nord for Shell-bygningen (mangler både billeder og tegning)
- lokomotivmesterboligen på Parallelvej (mangler både billeder og tegning)
- vejerboden ved vognvægten ret vest for Shellbygningen (mangler både billeder og tegning)
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen