Apropos "anekdoter" ...

Nogen må kunne huske lidt mere om stationens sikringsanlæg. Det undrer mig en smule, at der er vist flere billeder af både "svingbukken" og det andet mekaniske apparat i det røde signalhus ved SBs drejeskive, men de ialt 6 hovedsignaler (to I-signaler og fire U-signaler) er alle daglyssignaler, og tilsyneladende er stort set alle sporskifter - også mellem togvejssporene - sted- og håndbetjente. Dog ses på flere billeder tydelige trådtræk til eet eller andet, men det kan selvfølgelig blot være til centralaflåsning af sporskifterne, da der ikke rigtigt ses nogen nøgleaflåsninger.

Der er også signalposten ved remisen; hvad blev den brugt til?

Mon ikke Georg, som jo har en lang karriere bag sig indenfor den slags eller Ove N kan redegøre lidt nærmere for sikrings- og signalforholdene ...? P.f.t!

Mvh
LH14

Kære LH14.

Det vil være lidt af en omfattende opgave at beskrive sikrings- og signalforholdene på Frederikshavn Gl. Station, da det, indtil ny banegård blev taget i brug, blev noget "sammenflikket" noget. Jeg kan bl. a. se, at armsignalerne (udkørselssignalerne til hhv Hjørring og Skagen med to på hver signalmast, jf. nogle af billederne i denne "tråd")og indkørselssignalerne fra Skagen og Hjørring, "efter min tid" er blevet erstattet af daglyssignaler. Jeg gætter på, at det er sket i forbindelse med etablering af fjernstyring mellem Aalborg og Frederikshavn, som blev ibrugtaget inden færdiggørelsen af den nye banegård på Kragholmen. Jeg gætter videre og tror, at daglyssignalerne skulle betjenes fra en særskilt betjeningskasse, som var etableret i tilslutning til de mekaniske centralapparater, som det var skik og brug, når man kombinerede gammelt med nyt. Det er korrekt, at sporskifterne i togvejssporene overvejende var håndbetjente, men tillige centralaflåsede (fra de grønne håndtag i signalposten, DSBs Siemens & Halske, og Skagensbanens svingbukanlæg, hvis typebetegnelse jeg ikke erindrer). Og så var der, som tidligere beskrevet, en nøgleafhængighed imellem Siemens & Halske centralapparatet og svingbukanlægget, som sikrede sammenhæng imellem disse, så man også kunne rangere mellem DSBs spor og Skagensbanens spor, når der ikke var stillet signal. Den kendte jernbanebogsforfatter o. m. a. Ole Edvard Mogensen fra Ry har skrevet en lang række artikler om sikringsanlæg, men jeg er ikke vidende om, at han har beskrevet Frederikshavn Gl. Stations. Men ellers ville det nok være "en messe værd". Jeg kan iøvrigt af senere fotos (Thomas Boberg Nielsens fremragende fra sidst i halvfjerdserne) udlede, at en række af de betjente bomme nåede at blive automatiseret, inden det hele blev ændret ved bygningen af den nye banegård. En lille "slutanekdote" fra "min tid": Inden der blev stillet indkørsel fra enten Hjørring eller Skagen, skulle ledvogterne ved de 3 betjente overkørsler inden for indkørselssignalerne melde sig pr. telefon til stationsbestyreren. Meldingerne, som blev afgivet med høj og tydelig "dialekt", lød: "Nørregade, Vestergade, Asylgade". Så blev der med rystende hånd indført et X for hver ledvogter i "ringningsrubrikken" i togjournalen som sikkerhed for, at ledvogterne var "på plads". Jeg var lige ankommet på min første arbejdsdag og ville vise initiativ ved at "gå til hånde". Da en telefon på væggen ringede, greb jeg den i min tjenstvillighed og hørte ovennævnte 3 "gadenavne". Jeg sagde stilfærdigt "tak", men foretog mig ikke videre. Lidt efter lød det over hele stationskontoret med høj og gennemtrængende røst:" 2049 holder for stop, er der nogen, der har fået "tre led"?
Jeg sank en klump og gik til bekendelse med dæmpet stemme. Så ku' jeg lære det!

Håber det "gav" lidt til historien.

Bedste hilsener

Ove Nygaard