Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Løbske tog (Generelt)

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 17/2 2012, 20:02 (4666 dage siden) @ H Nielsen

Hvorfor sendte kommandoposten på Gare De Lyon så ikke toget ind på et tomt spor? Fordi der blev slået alarm og så var sikringsanlægget lavet sådan at alle signaler faldt på stop OG alle sporskifter stillede sig til ligeud hvorefter systemet sikkerhedslåser sig selv så det ikke kunne betjenes, så kommandoposten havde ikke mulighed for at gøre noget.
Faktisk vat toget på vej ind i et tomt ankomstspor men netop det at der blev trykket på alarmknappen i kommandoposten aktiverede denne sikkerhedsfunktion og det var skyld i at toget blev sendt ind mod det andet tog og dermed blev ulykken meget værre. Dette system er efter ulykken ændret i hele Frankrig.

Det lyder som om at sikringsanlægget kunne køre med 'lagrede togveje', der udløses når et tog er på vej mod stationsgrænsen?
Efter hvad jeg lige så i udsendelsen, så nævner de i hvert fald ikke noget om at sporskiftet 'stilles om', kun at den forudprogrammerede rute ikke bliver udført.

Det kan være at det holdende forsinkede tog har fået en udkørsels togvej fra spor 2, men at den kan blive taget tilbage og det ankommende tog får en ny togvej til spor 1 rent automagisk.
Hele den her automatik bliver så tilsidestillet, da der bliver trykket på 'panikknappen'.

Det er i hvert fald ikke noget jeg har hørt om i danske sikringsanlæg, men måske andre kan forklare nærmere?
(EVP?)

I øvrigt er det lidt fesent af produceren, at han viser en TV mixerpult, i stedet for en sportavle.
Håndtaget der bliver trukket tilbage i, er til at lave flydende overgange mellem to kameraer, eller flydende 'fade outs'.
En af knapperne under håndtaget er markeret som 'cut'.

I øvrigt er det samme type mixerpult der bliver brugt i Star Wars, til at styre dødsstjernens superlaser våben ;-)

(Helt offtopic viden her på sitet :-P)

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak