Jeg troede at alle togbremser i dag fungerede efter "fjederbremseprincippet", altså at bremserne holdes fast af en fjeder og skal løsnes med trykluft før toget kan køre? Du skriver at togstammer har været hensat med trykluftbremsen alene og har sat sig i bevægelse da trykket forsvandt, det burde jo være omvendt og ligeledes den med MYeren der ikke havde forbundet bremseslangen. Det sidste burde være en umulighed vil jeg mene fordi så kan vognene ikke køre.

Hvis trykket på bremseledningen falder/forsvinder vil toget bremses (forudsat at bremserne er i orden..)
På traditionelle vogne findes der en hjælpeluftbeholder som via en styreventil leder luft i bremsecylinderen når trykket i bremseledningen falder eller helt forsvinder.
hensætter man en stamme i trykluftbremset tilstand, vil trykket i bremseledningen være reduceret og styreventilen vil have sat tryk på bremsecylinderen. Luft fylder dog ikke så meget og der kan ikke undgås små utætheder. Efterhånden vil trykket i hjælpeluftbeholderen derfor falde, og trykke i bremcecylinderen tilsvarende. Derfor forsvinder kraften på bremseklodserne, og ved ydre påvirkninger af stammen (fald, vind) vil bremsekraften på et tidspunkt ikke være nok til at holde vognene på plads.

Der findes et udligningstræk som kan blæse luften ud af hjælpeluftbeholderen, hvorved bremsen løsnes. Tidligere rangerede man nærmest altid uden at bruge trykluftbremserne, og så var vognene "udluftede" - tryklufbremsesystemet virkningsløst, det var kun maskinen der bremsede.

Hvis man glemmer bremseprøven og ikke får fyldt vognenes hjælpeluftbeholdere op, hvilket vil ske når der ikke er åbnet for lufthanerne mellem maskinen og vognene, kan lokoføreren ikke umiddelbart på sine manometre se at der er noget galt, for bremserne på maskinen virker jo som de skal. Dog vil han kunne iagttage at bremseledningen ser ud til at fyldes hurtigere end den burde, men hvis han har været med til at glemme bremseprøven har han nok heller ikke lagt mærke til det.

I det her tilfælde vil han opdage at bremseevnen på toget er markant nedsat, fordi det kun er maskinen der bremser.

Situationen kan (kunne) opstå hvis en rangermaskine havde sat en stamme vogne til perron, og faldet i sporet er nul, eller hælder mod en stopbom. Så skal vognene nok blive hvor de er, ubremsede. En maskine skal kobles på, der er stress på fordi man er forsinkede, og man får samlet koblingen, og måske måske ikke bremseslangerne, men glemmer at åbne hanerne. Ups, vi glemte bremseprøven... Uheld og hændeler sker oftest når flere forsømmelser opstår samtidigt. Havde man husket at åbne hanerne men glemt bremseprøven ville der intet være sket; maskinen havde fyldt vognenes hjælpeluftbeholdere idet den løsnede sine egne bremser. Havde man husket bremseprøven ville man have opdaget de lukkede haner.