Løbske tog (Generelt)
Hej...
Jeg har læst denne tråd igennem med interesse for jeg har flere gange set den omtalte udsendelse med toget der ikke kan bremse.
Jeg er lokomotivfører til dagligt samt jernbaneintresseret, så jeg har i mit hoved analyseret denne hændelse grundigt og sammenholdt den med min faktiske viden som lokomotivfører.
Der står i denne tråd nogle ret præcise forklaringer på hvordan et trykluftbremsesystem virker, så det vil jeg ikke kommenterer, men jeg vil derimod gerne forklare hvordan denne ulykke i Paris kunne ske baseret på hvad jeg har set i TV-udsendelsen og med min viden om tog.
Først skal der rettes en misforståelelse. Hedegaard skriver: "Bremserne på et regionaltog blev blokeret, hvilket førte til at toget ikke kunne standse"
Dette er IKKE korrekt, det kunne simplethen ikke bremse overhovedet, altså ingen blokering og ingen hjul i slæde (altså der stod stille og skred hen ad skinnerne). Ingen indgreb af WSP (ABS på tog) Ingenting overhovedet. Faktisk fejlede toget ingenting, der er en rent menneskelig fejl der førte til denne katastrofe.
Så denne episode kan under ingen omstændigheder sammenlignes med f.eks. IC4 hændelsen i Marslev eller andet.
Med hvad skete i Paris i følge udsendelsen:
Regionaltoget var et 4-vogns togsæt fra 60-70'erne hvor alle systemer er mekaniske og manuelle.
En ændring i køreplanen gør at toget er gennemkørende på en station det normalt har standset på. En kvinde har overset dette og vil gerne af, så hun hiver i nødbremsen (og her kunne jeg skrive en masse eder og forbandelser over at man kan finde på at gøre dette)
Nødbremsen på sådanne gamle togtyper virker ved at selve nødbremsehåndtaget via en wire gennnem vognen åbner for en hane der lukker op til bremseledningen som derved tømmes og så bremser toget som det skal når trykket i bremseledningen sænkes eller i dette tilfælde helt forsvinder. Dette system er præcis det samme som på de gamle vogne i Danmark (litra B, Bn m.fl.)
Katastrofen i hændelsen i Paris viser en lokomotivfører der er komplet uduelig og direkte dum. Jeg fatter ikke at en uddannet lokomotivfører kan begå de fejl som han nu kaster sig ud i at lave.
Da toget nu holder stille med trukket nødbremse er han nødt til at finde den hane der er åben og lukke den for at få tryk på bremseledningen igen. Nødbremsen der er trukket er i den 2. vogn og hanen der er åben sidder på gavlen af vognen op mod den forreste vogn.
Hanen sidder lidt bøvlet og lokomotivføreren bøvler med at nå den. Efter lidt masen får han lukket for en hane og går op til førerrummet og sætter tryk på bremseledningen som nu fyldes op til 5 bar som er normaltrykket og han ser på bremsecylindermanometerne at bremserne løsner. Disse manometre viser kun bremsecylindertrykket i bremsene på bogien under førerrummet.
Fint tænker han, bremsen er løs og vil køre, men toget rokker sig ikke hvilket undre ham.
Han går nu ned langs toget og opdager at bremsen er fast på de 3 bagerste vogne, kun den forreste er løs.
Nu ringer mine lokomotivfører alarmklokker. Hvilken hane er det lige han har lukket for mellem 1. og 2. vogn???
Undersøgelser efter ulykken bekræfter at han IKKE har fået lukket for nødbremsehanen men istedet er kommet til at lukke for hanen på bremseledningen ved koblingen, altså den hane der kun skal være lukket allerbagerst og allerforrest, men ellers skal være åben alle steder gennem toget for at sire at bremseledningen har forbindelse gennem hele toget. Dette tjekkes/afsløres i en bremseprøve.
Alt han lukker for denne hane er vanvid. Og at femøren ikke falder, da han ikke kan løsne bremsen på vognene bagud fra det sted han har lukket en hane, er helt uforståeligt.
At han nu ikke tjekker hanerne hvor han pillede er utrolig, han vælger istedet noget helt vanvittigt, nemligt at trække i udligningstrækket på styreventilerne på de 3 bagerste vogne, dermed udlufter han bremserne så de løsner. Dette er fint forklaret i en anden kommentar.
I Danmark har vi en regel der kræver at hvis du piller det mindste ved udligningstrækne SKAL der afholdes ny bremseprøve. Fantastisk regel som ville have forhindret denne ulykke. Om man har denne regel i Frankrig eller om lokomotivføreren også ignorede den ved jeg ikke.
Men faktum er nu at de 3 bagerse vogne i toget ikke har forbindelse til bremseledningen i den forreste vogn fordi lokomotivføreren har lukket den forkerte hane og uden at opdage sin fejl har han nu, på en vanvittig måde, løsnet bremsen på resten af vognene.
Tilbage i førerummet kan han nu fylde bremseledningen (men jo kun på forreste vogn) og toget kan køre. Så det gør han uden at tjekke noget som helst (og dermed bryde adskillige danske regler)
Med fuld fart på skal han nu bremse og det kan han også godt men jo kun på forreste vogn, de 3 bagerste triller bare med og skubber på. Desuden går det ned ad bakke mod Gare De Lyon. Derfor når han kun at tage lidt fart af før han banker ind i et tog der holder ved perron og bliver dræbt samt dræber adskillige andre.
Hertil kan nævnes at lokomotivføreren i toget der holder ved perron bliver siddende og råber over højtaleranlægget i sit tog at folk skal flygte ud af toget og væk mens han ser det løbske tog komme mod sig med fuld drøn. Derved redder han rigtigt mange mennesker men når ikke selv væk og bliver også dræbt. Fantastisk indsats af ham!!!!
---------Fortsættes---------