![Avatar](images/avatars/3001.jpg)
Løbske tog (Generelt)
Jeg troede at alle togbremser i dag fungerede efter "fjederbremseprincippet", altså at bremserne holdes fast af en fjeder og skal løsnes med trykluft før toget kan køre? Du skriver at togstammer har været hensat med trykluftbremsen alene og har sat sig i bevægelse da trykket forsvandt, det burde jo være omvendt og ligeledes den med MYeren der ikke havde forbundet bremseslangen. Det sidste burde være en umulighed vil jeg mene fordi så kan vognene ikke køre.
Jeg husker selv en ulidelig ventetid for mange år siden på Holstebro station hvor Jyske dragonregiment skulle til Tyskland "for at lege" og toget med to MXere fyldte (og blokerede) hele spor 1. Det vi ventede på var angiveligt at de ikke kunne få bremserne løsnet på hele toget og vi kunne høre at de gassede MXerne en del op, åbenbart for at få luftpumpen til at arbejde hårdere.