Herligt at se og "høre" andres synspunkter.

Jeg vil da også lige give mit besyv med her, da jeg jo i stor stil offentliggør billeder på min egen hjemmeside.
Som udgangspunkt tager jeg altid mine billeder fra offentlig vej. Altså viser jeg ikke noget som ikke kan ses af andre folk. Hvis muligt, tager jeg gerne billeder fra sporsiden hvis dette er muligt fra fx. offentlig sti eller lignende. Igen gælder at jeg jo ikke viser noget som andre ikke kan se.

Så vidt jeg husker, er Muldbjerg station på RØHJ samt Broløkke trinbræt på LB de eneste steder hvor jeg bevidst er gået ind på privat område uden tilladelse. Vedr. Muldbjerg startede jeg med at ringe på, for at få tilladelse, men traf ingen hjemme. Jeg tog så en serie billeder, og skrev derefter til ejeren (vedlagt kopier af billederne) inden offentliggørelse på hjemmesiden. Jeg fik dog intet svar retur, så tillod mig at gå ud fra det var stiltiende accept.
Ang. Broløkke, så var vidste jeg at det var privat grund jeg gik ind på, og må da også klart sige at det var en grænse at overskride. Men ønsket om billedet drev mig ;)
Så som udgangspunkt ser jeg ingen problemer i at offentliggøre mine billeder, da jeg egentlig ikke viser noget som alle andre ikke kan se.

Men jeg ser dog problemet hvis jeg fx. tager billeder fra sporside, og der her endnu går fx. nedlagt (men ikke fjernet) jernbane, eller en godsjernbane. Der er der jo strengt taget ikke adgang for offentligheden.
Og utroligt nok, er det først her i 2011 at jeg er blevet adspurgt om hvorfor jeg tog billeder, og har taget billeder til hjemmesiden i ca. 5-6 år.
Første gang var en ejer af en station, som gerne ville vide hvorfor jeg tog billeder af deres hus. Jeg forklarede så hvorfor, og derefter var der ingen problemer.
Denne oplevelse gjorde så at jeg efterfølgende valgt at få lavet visitkort med oplysninger om hvem jeg er, og hvad jeg tager billeder til.

Disse kort har så efterfølgende også kunnet gyde olie på oprørte vande én gang.
Jeg tog billeder af en station tæt ved et trafikalt knudepunkt, og ejeren så dette og tog lettere ophidset kontakt til mig. Jeg kunne så give ham mit kort, og stemningen vendte fuldstændigt. Vi fik en fin snak, og jeg fik lov at se den side af stationen som der ikke var offentlig adgang til.

Men der er jo også dem i den anden grøft. Jeg fik på et tidspunkt en henvendelse fra min hjemmeside fra en ejer af en station, som var lidt skuffet over at jeg mente at hans station ikke lod sig fotografere. Så det endte med en invitation til at komme og fotografere station, pakhus og lignende. Så det forventer jeg bliver en tur i den kommende efterårsferie.