Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

BRT-busser i stedet for tog? (Trafikpolitik)

af mikedk2100, 13/2 2020, 13:43 (1744 dage siden) @ mpp

Det er meget enkelt hvis man godt vil have folk til at vælge toget – der skal være et tog. Og der skal være et tog i dag, i morgen, om et år og om 10 og 20 år. Når man begynder at se efter baner der kan nedlægges vil det jo helt tydeligt blive set i ejendomsmarkedet også og have betydning for hvem der bosætter sig der. Det kan også føre til affolkning og det har så også sine problemer.

Det er jo også en af grundende til, at befolkningstallet er steget i fx Faxe Kommune - at der netop har været tog og rimelig nem adgang til hovedstadsområdet. Både med hurtige og nye tog på Østbanen, og fra 2018 tog fra Køge til København på en lille halv time.

Og derfor er det også forståeligt, at kommunen tager deres borgeres parti og råber op. Dels over den nedslidte Østbanen, men også over den voldsomt forsinkede hurtigtogsforbindelse mellem Køge og København.

Folk er jo flyttet derned netop pga de muligheder, som fandtes eller var tæt på at komme. Nu blev det bare en gang lort i stedet med en lokalbane, hvis fremtid er usikker, og en hurtigtogsforbindelse, som har meget lange udsigter.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak