ATC betød en betydelig nedgang i den indenlandske godstrafik, og jeg kunnne forestille mig at ERTMS tager livet af resten.

Dét var sq noget af en påstand!
Mig bekendt fik temmelig mange maskiner ATC i 1990'erne og godstrafikken forsatte på nogenlunde samme niveau.
Jeg husker ikke at tog/løb blev fjernet pga. fordi der manglede lokomotiver med ATC.
Der var mere tale om det daværende DSBgods simpelthen ikke kunne få enderne til at mødes og det blev ikke bedre da "10-vogns reglen" kom (i.e. der skulle køres med mindst 10 vogne ellers var det uinteressant).
På den led forsvandt de mindre, lokale godstog men det har intet med ATC at gøre og transittrafikken er næppe mindre end i 1990'erne.
Anyway, snakken om DSBs godstrafik er lige så gammel som stykgodsudvalget af 1930, så ikke meget nyt dér (læs evt. På Sporet 1847-1997, bind II, side 231ff).
Der er en anden meget stor forskel når det gælder ATC og ERTMS.
Hvor DSB indbyggede ATC i temmelig mange maskiner/togsæt, så bliver forholdet lidt anderledes med ERTMS.
Mig bekendt er det således at signalprogrammet tager store hensyn til "operatører, som driver offentligt indkøbt trafik på BDKs net" - sæt selv navn på dem.
Men godstrafik er ikke offentlig indkøbt; den er i hænderne på DB og diverse private operatører (som ofte har en stat i ryggen et sted omme i ejerkredsen).
Dermed hænger godsfolket selv på betalingen af anlæg etc.
Vel kan anlæggene købes til en god pris via BDKs rammeaftale, som leverandøren af bedste evne forsøger at løbe fra mens BDK ser passivt til.
Jeg har sagt det før og jeg gentager gerne: ERTMS har potentialet til at fjerne godstrafik fra jernbanen i Danmark.
Hvordan det lige hænger sammen med klimalov og politiske ønsker om at flytte lastbiler væk fra vejene; det skal man nok være politiker eller embedsmand for at forklare.
Bevares, kassen kan jo heller bare åbnes. Resultatet kunne blive at temmelig mange godstogsmaskiner til brug alle andre steder end i Danmark fik ERTMS på BDKs regning og dét var heller ikke lige meningen.

Timemodellen betyder store investeringer der egentlig ikke giver meget mere end nogle minutter hist og her. Men det er sikkert godt for DSB... Timemodellen bliver en meget sårbar løsning, så det der med at man kan komme fra A til B og alt det der bliver desværre kun noget der kommer til at kunne lade sig gøre på de få dage hvor alt fungerer.

I DSBs plan90 findes et begreb kaldet "sluttimemodellen" - det er den vi i dag kalder timemodellen.
En timemodel lyder også meget pænere end taktmodel (som har en kedelig klag af noget autoritært, militaristisk over sig og det passer ikke ind i det danske anti-autoritære og småanakistiske billede).
En "sidegevinst" ved timemodellen er, at det bliver noget nemmere at udbyde trafik, da materiellet, som skal føde de hurtige linjer, ikke kan flyttes rundt på samme måde, som DSB gør i dag. Dén har DSB også luret og hvorfor er det, at DSB ikke længere er specielt glad ved timemodellen?
Ene og alene fordi den gør det muligt at udbyde trafikken langt mere end i dag.
I tillæg er så kommet EUs 4. jernbanepakke, som kræver at offentligt trafik skal udbydes inden for de næste ca. 10 år.
Der er grunde til at DSB kun vil have ét tog, som fremtidens tid og gerne kun til 200 km/t.
På den led stikkes en pæn kæp i hjulet på timemodel (og måske udbud) og dermed kan DSB beholde sit monopol.
Herefter er blot at forfatte argumenterne med at det er utroligt dyrt for få minutter.....det tiltaler kræmmersjælen hos mange og ikke mindst når du ikke ser hele billedet.
Det løjerlige er blot at DSB ikke er koncis i sin argumentation.
Når det gælder nogle få minutter i timemodellen, så er minutterne ligegyldige.
Når det gælder nogle få minutter på lokomotivtrukne tog mellem Kh-Pa, så er minutterne MEGET vigtige...ellers kneb det med at have et argument for at købe lokomotiver til 200 km/t.
Denne form for inkonsekvente argumenter virker ikke betryggende på mig....det lugter lagt væk af skjulte dagsordner.

Om jernbanen har en fremtid i Danmark?
Sikkert nok.
Det vil kræve noget mere fokus på godstransport (for her virker både ministerium og BDK jævnt ligeglade og der er heller ingen måltal, så de kan faktisk være ligeglade).
Men jeg er ikke så sikker på at DSB er en del af løsningen i fremtiden.