Jernbanen i Danmark år 2040 (Generelt)
Jeg har - forgæves- søgt at få nogle indspark til hvad der skal til / om der er kapacitet til f.eks. at flytte 20% af bilisterne i myldrertoden på f. eks. Køge bugt motorvejen over på jernbanen. Der ville nok være 15.000 passagerer ekstra på h.h. Sydbanen (Nykøbing F./ Vordingborg/Næstved), lille syd og fra Korsør/Slagelse/ Sorø.
Kan de overhovedet transporteres ind til København sammen med de nuværende passagerer?
Er der plads til- fordelt jævnt over døgnet) at transportere lastbiler i transit mellem Rødby/Gedser til og fra Øresundsbroen (ca. 800-900 pr døgn) på jernbanen.
Så i øvrigt i en ældre jernbanebog lidt om hvad det betød for udviklingen, da S-toget kom til Herlev og Ballerup omkring 1960 og tilsvarende da S-toget kom til Køge i 70'erne.
En kolossal byudvikling fulgte.
Tilsvarende for kystbanen og bysamfundene langs Øresund.
Hvorfor skulle noget tilsvarende ikke ske i området fra Kolding til Aarhus, hvis man lavede den nuværende jernbane om til S-tog /Kystbanetog?
Imidlertid har ingen turde / evnet / eller orket at gå ind i denne diskussion.
Så vi prøver istedet at få en debat om hvordan dette forums medlemmer så forestiller sig jernbanen og dens opgaver i HELE Danmark i år 2040. Det er kun om 20 år!
Så kom med jeres tanker om hvad og hvordan togdriften ser ud om 20 år og hvor mange I tror vil bruge skinnerne!