Hej Bjarne

Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er du langer ud efter.

Du efterlyser fakta. Lad os se på, hvad vi ved.

I dine første indlæg stiller du, som jeg læser det, spørgsmålstegn ved om lokomotivet overhovedet har kørt ved egen damp og savner dokumentation herfor.

”En ting er sikkert. Er et loko udrangeret og uanset stand kan det ikke genindsættes før udrangeringen er tilbagekaldt og loko genindført i DRM.
Og at et udrangeret loko skulle blive opfyret igen og så 6-7 år senere hvor alle evt tænkelige frister er udløbet nægter jeg at tro på.
Respekt for hver sin holdning. Men lige der savner jeg dokumentation.
Og husk loko var så dårlig at det end ikke kunne bruges som evt reserve de sidste ca 6 måneder til endelig forfald og så være under damp 6 år senere og dette uanset kedeltryk. Nix”

Senere giver du mig ret i, at filmen dokumenterer det.

Samtidig betvivler du, at nogen har givet – eller overhovedet kan give – tilladelse hertil.

”Gradbøjning af ordet udrangering og hvad det indebærer er ren ordkløveri og op til hver enkelt men at man bare har resolveret at loko skulle opfyres ihvertfald 6 år efter udløb af frist har i min verden ingen gang på jord. Beklager”

Det er jo svært over en tidsafstand på 90 år at konstatere/dokumentere eksakt, hvad der er sket dengang, men det er vel svært at forestille sig, at nogen ”bare lige” har taget et gammelt lokomotiv og kørt rundt med det.

Der er tale om en officiel DSB-film, instrueret af en kendt instruktør, der er taget diverse museumsmateriel i brug, hyret skuespillere etc. etc.

Jeg vil tillade mig at lægge til grund – uden andet end min formodning – at alt er gået til efter reglerne.

Som du selv er inde på, er der en masse formalia for at få et lokomotiv ud at køre. Og der er næppe nogen lokomotivmester som har villet risikere jobbet og pensionen ved at tage beslutningen uden rygdækning. (Hvis du ser de gamle dokumenter, der vises her på forum, kan du se at man stort set ikke har turdet købe en rulle toiletpapir ude approbation fra generaldirektoratet).

Men det synes som om, du mere påberåber dig de regler, der ville gælde, hvis DSB ønskede at genindsætte lokomotivet i den almindelige drift. Her gælder med rette strenge krav om revision etc, men det er jo slet ikke der, vi er.

Jeg ved ikke, om der dengang var juridisk forskel på DSB og jernbanemuseet, men lokomotivet skulle næppe ”genindrangeres” eller optages i driftsmaterielfortegnelsen, fordi man ville køre med det til en filmoptagelse (på en lukket/nedlagt strækning?).

Såvel lokomotivet, som de vogne vi ser, er museumsgenstande. Her har kravene givetvis – ligesom i dag – været mindre strenge.

Da det drejer sig om en officiel reklamefilm, er der næppe – min vurdering – tvivl om, at sagen har været styret fra Generaldirektoratet, og at rette myndighed har sagt god for brugen af lokomotivet, hvordan det så formelt er gjort.