Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 6/9 2022, 14:59 (801 dage siden) @ Stuart Harrod
redigeret af Steffen Dresler, 6/9 2022, 15:52

Kære Stuart

Ovenpå et lidt turbulent svar, hvor jeg håber du kan bruge essensen (de to farver med forskellige undervogns farve nuancer sikkert afhængig af tidspunkt) vil jeg spørge, om du har en nærmere datering for det vedhæftede billede af en nu litra Hs, fotograferet på pladsen ved den gamle 2. banegård mellem Søerne og Gyldenløvesgade, se bl.a. den nuværende Grevinde Dannerstiftelse ude til venstre bag signalet.

Årsag til mit spørgsmål er denne, at skorstenen ikke synes konisk men et "rør", men med skorstensbånd, at førerhuset ikke er bygget tilbage samt at bufferplanken med nyt nummer 370, KUNNE synes at have en anden farvenuance end sort.

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak