Det må du sådan set selv om. Pointen er vel at der ikke fandtes egentlige "forskrifter" når man skrev farven mm i de særlige betingelser. På den anden siden ville man gerne have det til at se nogenlunde ens ud.

Igen, du tager en beretning fra 1887 og bruger den til at beskrive hvordan noget var i 1870 - det er en slutning du gør, ikke noget vi ved. Røde pufferplanker og brunrøde hjul kan sagtens være noget senere, eller noget jysk-DSB, som har bevæget over på Sjælland senere. De brunrøde hjul optræder både på maskinafdelingens farvelagte hovedtegninger og i tekniske betingelser til visse privatbaneanlæg, herunder HFHJ, som beholdt brunrøde hjul til de sidste damplokomotiver forsvandt omkring 1960. Og så selvfølgelig på tegningen af Tørringbanens transportørprincip, hvor lokomotivet som vognene er farvelagt.

Tørringeksemplet:


Planchen er et ganske godt eksempel på en kilde til farver. Vi forventer at lokomotivet er sort og vi kan se at hjulene er brunrøde. Når vi kigger på personvognen og kender fabriksfotoet af en af dem, kan vi regne med at man har været nøjagtig med farvelægningen (f.eks. at tegneren har været i direkte kontakt med beslutningstagerne om farver eller at farverne var alment kendt på tidspunktet). Den kendte referance er DSB-godsvognen som vi ved var malet med caput mortuum og vi ved at brevindkastet på dette tidspunkt var zinnober-rødt. Men tegningen viser os også at lokomotivet ikke er farvelagt med brun undervogn, hvilket man jo bestilte i 1870 til SJS' lokomotiver. Tegningen viser os også en grålig farve som på postvognen og banens godsvogn kan tolkes som grå, mens vi jo nok forventer at lokomotivet trods den grålige nuance er sort, bortset fra de brunrøde hjul. Men planchen har jo været udarbejdet med et formål. Det kender vi ikke, men man kan forestille sig at den netop er farvelagt som en visualisering (anakronistisk udtryk, men nok dækkende) for beslutningstagere, for eksempel folk som skal overbevises ved at de kan gense farverne som de kender fra deres virkelighed. Planchen ligger i Rigsarkivet og jeg kan genfinde den hvis, der er nogle der har meget brug for den, men kan ikke huske den nøjagtige koordinat i daisy, da jeg kiggede på den i fjernopstillingen i Glostrup.

Nej, det er vigtigt at diskutere kildekritikken og de slutninger man drager, ellers bliver jernbanehistorien blot enten afskrift af kilder eller slutninger på baggrund af egen logik. Metode er ikke uvæsentligt. Og så kan man have nok så meget noteapparat, men det er i argumentet at historien skrives.