Lokomotiv bemaling ved den unge DSB
Som du selv skriver er et jo en skrivelse, men hvordan den så så ud i virkeligheden, er en anden.
Først i 1864 ved leveringerne af den nye FREJA-klasse nr. 20 - 30, faldt farveskemaet helt på plads for resten af perioden frem til den endelige sammenlægning af de to statsbaners maskintjenester i 1892. I specifikationerne for lokomotivmateriellet er jo nemlig anført:
”Locomotiverne og Tenderne skulle males og lakeres paa det Omhyggeligste og Varigste. Kjedlen, Domen, Røgkassen, Veirhuset o.s.v. ved Locomotiverne og Tenderne males sort og forsynes paa tilsvarende steder med smalde 1/8´ à 1/4´ brede carminrøde streger, Locomotivernes Længderammer saavel som alle Hjulene males brune"
Jeg ændrer her ”males brune” til den senere efter forsøg viste farve som tidligere beskrevet ”Brunrød”. Kunne også have skrevet ”Rødbrun”.
Det samme gør sig gældende med bufferplankerne, som jeg også angiver som ”Rød brun”. Og at de var malede skriver bl.a. Holger G. Hansen i bogen ”Jernbanemider”. Her fortæller han om den nye ”Skovbanes” materiel. Det var strækningen København (station III) og til Klampenborg åbnet i 1887: ”Lokomotiverne var af den nu forsvundne litra As, et tenderlokomotiv. Det var kønne maskiner med røde hjul (min bemærkning: RØDE, altså H. G. Hansens farveopfattelse) og bufferplanker, messingkrave på skorstenen og dampdomen og messingkranse på cylinderbundene”.
At jeg skriver at kedlerne er matsorte /koksgrå er jo fordi, at kedlerne blev malet med en MAT sort maling jf. bestemmelserne. Men at denne maling jo blev lysnet for at ”matte den” kan der da ikke være tvivl om, se bl.a. billeder af 1:10 modellerne på DJM af litra K og P herunder:
Yderligere, se bl.a. specifikationerne fra Schwartzkopff og Baldwin:
I Lokomotivfabrikken ”Berliner Maschinenbau Act. Ges. vormals Schwartzkopff in Berlin” officielle bemalingsforskrifter vedr. de i 1910 leverede litra P II nr. 920 – 933 var anført at: ”Maskine og Tender er sortmalet med røde Stafferinger. Kedelbeklædningen er mat, alle andre dele er lakeret”.
Baldwin
Males efter jernbanens (jernbanen = Danske Statsbaner) specifikationer som er:
Loko. Skal males sort.
De efterfølgende dele skal have en mat overflade: Kedelbeklædning inklusiv dom- og sikkerhedsventils beklædning og cylinderbeklædning.
Følgende ting skal lakeres: Førerhus, pufferplanke, kedelbånd, hjulkasser, tender, udvendige tenderrammer, pufferplanker og hjul, undtagen bandager, der skal poleres.
Der skal males stafferinger på førerhuset, cylinderne, langs fodpladens ydre kant, hjulkasser, på hver kant af kedelbåndene, tender, tenderrammer etc.
Skorsten skal males sort med et bånd i rødt, hvidt, rødt som vist på jernbanens malevejledning.
Sluttelig et par billeder, et FRICHS fabriksbillede af en litra S 725 og nedenunder E 966 på Gb i 1963 foto Arne Kirkeby. Begge foto bemærk forskellene på kedlerns farve/udseende og resten af maskinen der er blank.
Sluttelig kan man konstatere, at et er forskrifterne og hvordan de opfattes og at reglerne ikke altid blev fulgt. Og så er - som skrevet mange gange før - farver religion og hvordan og under hvilke omstændigheder den eller disse opfattes af øjet.
Kan nok ikke komme dette videre.
Med venlig hilsen
Steff