Lokomotiv bemaling ved den unge DSB
Du læser ikke det du selv skriver. Du skriver således:
"Det samme gør sig gældende med bufferplankerne, som jeg også angiver som ”Rød brun”. Og at de var malede skriver bl.a. Holger G. Hansen i bogen ”Jernbanemider”. Her fortæller han om den nye ”Skovbanes” materiel. Det var strækningen København (station III) og til Klampenborg åbnet i 1887: ”Lokomotiverne var af den nu forsvundne litra As, et tenderlokomotiv. Det var kønne maskiner med røde hjul (min bemærkning: RØDE, altså H. G. Hansens farveopfattelse) og bufferplanker, messingkrave på skorstenen og dampdomen og messingkranse på cylinderbundene”."
Det er da netop i 1887 og er ikke noget tidligere.
Det HGH skriver i sin beretning er netop det vi ser på de farvelagte hovedtegninger og Tørring-eksemplet. Men du overser helt at der kan være sket ændringer i 1880'erne mht farver.
De første "lille-P" var brune, men vi ved ikke indtil hvornår leverede jysk-fynske lokomotiver var brune mv, inkl røde pufferplanker. Der er indikationer på et skift, men jeg har intet set indtil nu, blandt andet fordi Sjællandske Statsbaners arkiv kun går til 1885 og det senere sagsarkiv formentlig er gået tabt.
Sagen omkring inkl farven på HCØ ligger i arkivet.
Vi ved ikke hvem der bestemte over farvevalg på danske jernbaner. Det er ikke nødvendigvis Busse'rne. Busses farveforslag til vogne ca. 1882 kan vi se blev forkastet, for der blev intet spræl over det. Det kan du læse om i et af årsskrifterne. Det vi kan udlede af det er at Busse i århus ikke havde det endelige ord i den sag, i hvert fald ikke på dette tidspunkt.
Jeg stopper her, men du skal altså have noget logik og analyse af hvad man kan uddrage af kilder og hvilke slutninger du selv kommer med. Og som jeg kan se er der store huller i din argumentationsrække. Jeg synes ikke du behandler kilderne fagligt godt og man behøver ikke fremhæve med versaler.