Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 3/9 2022, 09:53 (804 dage siden) @ Stuart Harrod

Kære Stuart
Herunder farveskema for SJS/DJDS m.v. fra 1847 og frem til 1970.

[image]

Da penge også dengang spillede en stor rolle, malede man ikke bare materiellet om straks efter en ny bestemmelse/forskrift var blevet vedtaget. Normalt skete en fuld opmaling ved gennemførelsen af en S-revision, altså normalt et sted mellem 4 til 5 år.

Pr. 01.10.1885 bliver de to ledelser for hhv. SSB og JFSB sammenlagte og navngivningen standes for DSB-S nye lokomotiver, mens navnene bibeholdes til sammenlægningen af de to Maskinafdelinger pr. 01.10.1892. I samme periode ændres den typiske sjællandske skorsten med en udadbøjet krave øverst på skorstenen til en (normalt) konisk skorsten.

Skorstensbånd om på DSB-S lokomotiver indføres pr. 01.08.1888. Men igen alle tiltag over år!

Farvesammensætningen er baseret på skriftlige kilder, bl.a. Busses (den yngre) egne anfordringer til bestillingerne, fabrikkernes bemærkninger til bemalingerne, herunder Schwartzkopff, Henschel og Baldwin samt DSB egne 1929 forskrifter.

Sluttelig skal bemærkes, at lokomotiverne ofte – på Lokomotivmesterens foranledning – blev pudset med en blanding af smøreolie og petroleum, hvilket gav kedlen et blankt udseende, der dog hurtigt ”brændte væk”. Og sådan blev de ofte fotograferet til jernbaneudflugter fra 1960´erne og ff.

Sidst kan man ikke regne med DSB museumstogs egne bemalinger, da de – som E 991 – blev malet med tysk maling blank RAL 9005 fra AW Meiningen over det hele, det samme for flere andre lokomotiver hos klubberne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak