Lokomotiv bemaling ved den unge DSB
Måske - det er rent gætværk. Du sammenligner ikke med tilsvarende betingelser til disse (tyske)lok. Hvad skriver man der? Desuden er der altid et tilsyn på stedet og man kunne få den farve man ønskede. Der er derimod grund til at antage at tilsynet har farveprøver som der er malet efter, for SJS ville have noget ens. Farveprøver er gentagne gange nævnt i andre betingelser. Du/I overfortolker.
Skal vi lige tage den lidt mere udvidet:
Man kan ikke entydigt oversætte en gråskala til en bestemt farve. Hver farve giver med belysning en egen gråskala givet fototeknikken. Dermed kan man udelukke visse farver, men ikke pege på en bestemt farve. Farvespektret og belysning giver en flerdimensional mulighed og det kan man ikke udlede af en endimentional gråskala. Man kan gætte, men ikke vide.
Desuden forudsætter dine påstande at man kan kopiere bemalinger fra andre lokomotiver. Det kræver at vi har viden om man faktisk har gjort dette. Det ved vi ikke og resultatet du nævner er i den grad biased af en forestilling om at man blot har kopieret noget kendt tysk.
Lysten til skemaer og tabeller med entydighed er netop det som hærger i (amatør)jernbanehistorien. Man vil f.g.m. have kilder presset ned i noget "kendt", dvs. de forestillinger der er gået i arv. Når man overfortolker, sørger man også for at det bliver sværere at finde flere kilder og ny viden, idet man ikke nævner at det bygger på spekulation. Kunsten er tydeligt at vise hvad man kan udlede, hvad man muligvis kan udlede og hvad man kan udelukke.