Portugal 1974 - afslutning
Kære Hans,
Tak for en interessant og velfortalt rejse ad portugisisk meterspor! At jeg ikke selv nåede dertil "i tide" beroede på en løbende familiær tvist om ferierejsemålet: Skulle det være Costa Verde eller Algarvekysten?
Tillad mig at kvittere med et "let-OT" foto:
JŽ motortog type 802, Zelenika 1968 (arkiv: A.F. Braco/nm).
Typen blev indsat på den dalmatiske bane i Montenegro året efter mit besøg i 1966, og eftersom det tyndede ud i det bosniske 760 mm smalspor, blev 10 4-vogns enheder af denne type solgt til Portugal, hvor de blev omsporet til meterspor og fik typebetegnelsen "9700".
Men det skete angiveligt i 1980, så hverken du i 1974 eller jeg i 1966 oplevede typen.
PS: Der var i øvrigt mere portugisisk smalspor her.
Bedste hilsener
Niels