Portugal 1974 - afslutning
Jeg forlod Porto den 11. august 1974 om aftenen. Trods alt var jeg på min første interrail-tur, og jeg ville ud på de lange skinner igen, men Portugal havde helt sikkert været en oplevelse. Som smalspors- og dampentusiast kommer man næppe Paradis nærmere i levende live - og formentlig heller ikke senere...
Smalsporet dernede er jo næsten væk i dag, og da jeg checkede forskelligt på nettet, opdagede jeg, at noget af bredsporet også er forsvundet.
Da jeg besøgte Portugal, var det et fattigt land, og jeg under selvfølgelig portugiserne den økonomiske fremgang og den højere levestandard, de har fået siden, selvom det har kostet både små og store baner livet.
Men forhåbentlig bliver der nu råd til at genetablere hele strækningen Espinho-Sernada do Vouga, som Niels gjorde opmærksom på i naboforum og måske endda køre veterantog på den.
Til sidst et par ord om litteratur:
Hans Gerner Christensen & Ole Winther Laursen: ”Små tog på spinkle skinner” fra 1972 var den direkte anledning til, at jeg tog til Porto, for bogens budskab var klart: ”kan man afse tid og penge til turen, kan noget mere lønnende næsten ikke anbefales i dag”, står der under omtalen af Espinho-Viseu-banen.
I ”Små tog” omtales rester af meterspor i Penafiel, en snes kilometer øst for Porto, og forfatterne skriver, at de vil vende tilbage til sagen i en senere udgave af bogen, men den udkom som bekendt aldrig. Jeg kan kort supplere:
Smalsporet i Penafiel tilhørte aktieselskabet ”Companhia do Caminho de Ferro da Penafiel à Lixa e Entra-Os-Rios”. Denne privatbane åbnede i etapper fra 1912 til 1915 og lukkede allerede i 1929. Ole Winther Laursen besøgte i Portugal i 1963, så sporene af den nedlagte bane lå tilbage i mere end 30 år!
Nils Blochs rigt illustrerede bog: ”Portugal på skinner” formidler fint forfatterens begejstring for landet og dets jernbaner, sporveje og færgeruter, men den er fra 2003, så man skal nok være forsigtig med at bruge den som rejsehåndbog. Der kan nå at ske meget på knapt 20 år...
På engelsk kan jeg nævne Peter Allen & Robert Wheeler: ”Steam on the Sierra” fra 1960, som er en gennemgang af de smalsporede baner på hele den iberiske halvø. Bogen er selvfølgelig ren nostalgi, og det samme må siges om D. W. Winkworth: ”Railway Holiday in Portugal” fra 1968.
Steen Larsen har her i tråden fremhævet en bog, som jeg formentlig vil anskaffe: W. J. K. Davies: ”Narrow Gauge Railways of Portugal” fra 1998 - selvom engelske bøger er blevet noget dyrere at importere efter Brexit.
Så er turen slut - men hvis nogen nu har spørgsmål eller kommentarer, skal jeg gerne prøve at svare.
Bedste hilsner