DSB i splid med sig selv..... (Trafikpolitik)
..... ellers kan man jo altid støve DSBs Årsrapport 2002 af og mindes:
"DSB's strategi er at hente en betydelig del af omsætningen på andre markeder end det danske. Planen nåede en vigtig milepæl, da DSB i august 2002 vandt opgaven med at drive Roslagsbanan ved Stockholm i en femårig periode sammen med den lokale partner Svenska Tågkompaniet AB. Kontraktbetalingen er på cirka 157 mio. SEK om året.
DSB's mål er at hente 20 procent af omsætningen i udlandet ved udgangen af 2007.
DSB har forudsætningerne for at blive en af de mest effektive og kundeorienterede europæiske leverandører af passagertrafik på jernbane. Trafikkoncept, planlægningssystem og et af Europas mest rettidige togsystemer på hjemmemarkedet giver tiltro til, at DSB har gode muligheder for at vinde flere opgaver de kommende år.
Potentialet i markedet er betydeligt. Alene i de nærmeste lande - Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien - udbydes der projekter for mere end 10 mia. kr. i 2003.
DSB's udlandsstrategi er at etablere sig på de nære markeder, fordi landene her er kulturelt, organisationsmæssigt og lovgivningsmæssigt relativt lig forholdene i Danmark. Det gør den forretningsmæssige risiko mindre. Vi vil kun gå ind i opgaver, hvor vi kan forvente en fornuftig forrentning af investeringen, ofte i samarbejde med lokale partnere.
DSB har i 2002 udbygget og strømlinet udlands-organisationen i en enhed, som pr. 1. januar 2003 har fået navnet DSB International. DSB ansatte pr. 1. september 2002 Jens Otto Daugaard som direktør i DSB International."
Bedste hilsener
Niels