Opsplitningen er jo unægteligt nye toner; men er (vel) ret godt set af DSB, der p.t. ejer 298 stationer, hvoraf 112 er bevaringsværdige. Unægteligt noget af "en klods om benet", hvis man sammenligner med busmarkedet, hvor de enkelte operatører ikke ejer andet end busserne og "ejer" medarbejderne og ikke har kapital bundet i "stationer", billetkontorer og lignende.

Det bedre alternativ ville være en genovervejelse af bodelingen mellem BDK og DSB. Stationerne er også en slags infradstruktur, og ikke en operatøropgave. Det virker feks absurd at DSB ejer stationsbygninger i Arrivaland, og godspladser.
Strengt taget kunne diverse specialdesignede glasskure og Skrup-Af automater også gøres til en del af infrastrukturen.

Selve operatørdelen af DSB har også set bedre dage. Det er som om DSB er dømt til at gøre de samme fejl igen og igen, og ledelsen lever i et elfenbenstårn hvor de ikke modtager feedback om konsekvensen af de beslutninger de træffer.
Man bruger Arrivas startvanskeligheder, og DSBFirst floppet som argument for at udlicitering altid er noget skidt. Hvis DSB ikke byder ind, kunne det give mulighed for at andre kan vise hvad de dur til.