Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Turen går til Viborg - forbavsende god analyse (Trafikpolitik)

af ThomasTT, 20/2 2013, 02:20 (4303 dage siden) @ bl

Den væsentligste og oversete faktor er sammenhængen i rejsen.

Hvad er egentlig det nemmeste og hurtigste? fire timer på samme plads, hvor man kan hvile, arbejde med sin computer eller læse en bog. Eller en time mindre i et flyprojekt, der indebærer besværlige processer med skift, ventetider, sikkerhedsprocedurer. som artiklen skriver, blev kun 30 min af den tre timer lange "fly"-rejse brugt i luften, hvad der var for lidt til han "gad" finde anden underholdning end Norwegians eget magasin.

Med tanke på, hvor meget tid mange mennesker bruger på en computer, hvad enten arbejde eller fritid, kunne man argumentere for, at togrejsen tager meget mindre tid end flyet. Tiden i toget bliver brugt på noget man i vidt omfang ellers ville gøre på et andet tidspunkt. Det er togets helt store og helt unikke fordel ift både biler, busser og fly. Det er faktisk lidt skræmmende, at dette slet ikke er nævnt hverken her i eller artiklen.

Og så er Viborg jo i øvrigt et noget specielt eksempel. Byen er dårligt nok blandt jyllands ti største byer, og er vel reelt en helt gennemsnitlig top 20 by i jylland, men også den mest isolerede og sværest tilgængelige af alle 20.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak