Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Turen går til Viborg - forbavsende god analyse (Trafikpolitik)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 19/2 2013, 17:29 (4304 dage siden) @ UTJ

Helt ned på jorden (!) og udstiller jernbanens manglende konkurrencekraft:
Politikens sammenligning af tog- og flytur

DSB har desværre stået stille de sidste 10-15 år - der er overhovedet ikke sket nogen udvikling sammenlignet med f.eks. luftfarten. DSB ligner deriomed mere og mere en virksomhed som man ønsker at afvikle.

DSB var engang gode til at udvikle sig, men det gik helt galt efter opsplitningen i 1997, herefter har det faktisk kun gået en vej - og det tog rigtig fart efter at Søren Eriksen afleverede en misrøgtet virksomhed.

DSB 'lider' af talrige fejldispositioner, hvor IC4 toget nok altid vil ligge på en udelt førsteplads, meget er skrevet og sagt om IC4, men meget lidt et også sket i de snart 13 år der er gået siden de blev bestilt - og de virker stadig ikke !!

Det næste fejlskud ser ud til at blive Rejsekortet, et system som DSB var en af arkitekterne bag (direktøren for rejsekorten kommer fra DSB). Ideen var som god nok og smart, men den praktiske udførsel er mildest talt elendig. Prisen for rejsen er uigennemsigtig, mysiske rabattrin som man skal være professor i matematik og statistik for at udregne og dårligt fungerende hardware. Rejsekortet ligger lige efter IC4 på DSB's fiaskobarometer.

Endelig kommer vi til DSB udenlandseventyr, som har koster rigtig, rigtig, rigtig mange penge. Ikke alene i akkumulerede underskud i de udenlandske selskaber, men også i omkostninger for at udarbejde tilbud - mener dette beløber sig til næste 500 mio. kr samlet. I denne 'pakke' er også indeholdt DSBFirst, som heldigvis er blevet aflivet for bestandigt. Det er nok ikke uden grund at den toglinie med den laveste kundetilfredshed i England netop er drevet af FirstGroup.

Hvis alle de mia. som DSB har smidt ud mærkelig eventyr, istedet var brugt på togdrift i Danmark, så ville DSB stadig være attraktivt i forhold til flytrafikken, men det løb er nok kørt - det ligner mere og mere et DSB der ikke ønsker at overleve - men kun at leve...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak