1. generations S-tog litra FS (Generelt)
I bogen S-banen 1934-2009, er der på side 322 nederst tv. et foto af en 1. generations MM. Nummeret er ikke nævnt.
Teksten til dette foto lyder: "Motorvogn under forsøgsvis renovering på Centralværkstedet i København 1970. Ombygningen blev aldrig fuldført"
Det må have været enten MM 804 eller MM 813. Fodnoter fra 1984-bogen:
MM 804: Ombygning til standard som 6. - 11. levering påbegyndt i marts 1969, men stillet i bero. Vognen hensat i marts 1972 i Randers, indtil ophugningen fandt sted.
MM 813: Beskadiget ved sammenstød på Vesterport station 8/12 1968 og udtaget til ombygning til standard som 6. - 11. levering. Ombygningen påbegyndt i marts 1969, og vognen blev malet rød. Men arbejdet blev stillet i bero. Vognen blev hensat i Randers i marts 1972, indtil ophugningen fandt sted.
FS 939: Ombygning til standard som 6. - 11. levering påbegyndt i marts 1969 og malet rød som disse, men arbejdet stillet i bero. Vognen hensat i marts 1972 i Randers, indtil ophugning fandt sted. Vognkassen anvendt som lager ved Randers maskindepot 1977 ...
Bogens hovedtekst siger: "Imidlertid blev ombygningen aldrig fuldført, dels fordi der manglede penge til ombygningsprogrammet og dels fordi centralværkstedet havde andre, mere presserende opgaver. De tre vogne fik aldrig nogen aptering og heller ikke isat vinduer, men vognkasserne på MM 813 og FS 939 nåede dog at blive malet i samme røde farve som på de nye tog!"
--
Henning Makholm