Udkørselssignalerne er bundet sammen med linjeblokken, og resten af stationen er bundet sammen med udkørselssignalerne.

Min fornemmelse er også, at det er lettere at ændre et linjeblokanlæg til en grænseflade, som kan håndteres sammen med de nye signalsystemer (Thales, Alstom og Siemens) end et sikringsanlæg til en station.

Jeg ville snarere have forvente at det er tværtimod: Grænsen mellem station og fri bane er hvor der i mange årtier har været en mlighed for skel mellem forskellige sikringsteknologier, typedesigns, leverandører m.v. Derfor ville jeg vente at man netop dér har en tradition for en ekstremt simpel grænseflade mellem de to systemer, som kan implementeres af alt fra elektromekanisk til fuldt computerbaserede designs -- noget i retning af en håndfuld galvanisk adskilte strømsløjfer per spor der kommunikerer en enkelt bit per lederpar.

Hvis man derimod vil til at save et eksisterende linjeblokanlæg over på et sted hvor det ikke er konstrueret til at have en veldefineret grænseflade til anden teknologi, så ville jeg netop forvente at der skulle dyr nyudvikling og specialdesignede ombygninger i den gamle teknik til.

Mig bekendt er det normalt sådan at udkørselssignaler hører til linjeblokken og stationssikringsanlægget ikke har andet at gøre med dem end at skulle vide om der kan vises Kør Igennem frem mod dem. (Og så til gengæld fortælle lineblokken hvorvidt sporstykket mellem U-signalet og stationsgrænsen er besat).