Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Om 250 km/t over Lolland og Femern (Trafikpolitik)

af Rail, 11/4 2021, 19:25 (1320 dage siden) @ Poul Brandt

Kombinationen af ovenstående, en kort sydlig omfartsbane ved Ringsted, forenkling af København H og den besluttede nye tunnel i Tyskland mellem Femern og fastlandet vil reducere rejsetiden København-Hamborg pænt under den ellers planlagte 2½ time og dermed tættere på de 2 timer, som erfaringsmæssigt fuldstændigt udkonkurrerer flytrafikken mellem to byer, og dermed reducerer CO2 udledningen markant.


Hvilken rejsetidsreduktion mener du at forenkling af København H bidrager til?

Umiddelbart er det jo blot 1,9 mia. ud af vinduet...


Banedanmark skriver at alle tog vinder 30 sekunder, da sporskifteområdet bliver mindre.


Haha den var god!


Ved du noget jeg ikke ved?

Ja men det gælder forhåbentligt også den anden vej ;-)

De 30 sekunder er bare en rigtigt god måde at booste samfundsøkonomien i projektet uden at man nogensinde reelt kommer til at spare de 30 sekunder noget sted. (eller at nogle efterfølgende bliver hængt op på at det ikke blev realiseret)

Ift. til køreplanlægning er det sådan i dag at der kun planlægges med hele minuttal på København H og derved ville man allerede i dag kunne spare 30 sekunder på en del togsystemer hvis man ville.
Alle tog mellem København H og Østerport* samt København H og Kastrup køres i øvrigt med fast køretid. (=der kunne man sagtens reducere køretiden i morgen)
Derudover er der i køreplanlægningen også indlagt et knudepunktstillæg for tog der kommer vestfra der kunne fjernes.

Så de 30 sekunder er bare et godt trick i bogen hvis man skal have en lidt bedre samfundsøkonomi, rejsetid vægter jo meget tungt alle steder.

I sidste ende vil jeg så også bemærke at hvis du skal bruge de 30 sekunder for at få de køreplan til at hænge sammen, så tvivler jeg på at den holder i særligt lang tid. Se bare på Hamborg - Berlin der blev ombygget til en køretid på 90 minutter og jeg kan fortælle at det at få hurtige tider i Tyskland i det hele taget er super svært. Prøv eksempelvis at udregne gennemsnitshastigheden på København - Hamborg mellem Padborg og Hamborg.

*) Køretiden ændres fra 7 til 6 minutter i K22 pga. udfasning af ME


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak