Om 250 km/t over Lolland og Femern (Trafikpolitik)
Den store konkurrent til tog CPH-Hamborg er fortsat bilen - det vil nok kun tage 3 1/2 time at køre fra København til Hamborg med en fast forbindelse. Det er sådan set også derfor at flyets andel i et normalår ikke er større - folk tager bilen.
Prismæssigt bliver bilen dog en dyr løsning med den planlagte tunnelafgift. Fly til Hamburg er kun erhvervsfolk - det ses også på de priser SAS normalt forlanger for ruten. Turister tager toget eller bilen.
Prisniveau, som Femernforbindelsen lægger budget efter, er priserne før Scandlines satte prisniveauet op. Der var det på et niveau, hvor jeg ville bruge færgen - det gør jeg ikke for øjeblikket, da det er blevet for dyrt i forhold at køre via Storebælt. Så bare det at prisniveau for biler falder, vil tiltrække bilister.