Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kan jernbanen hjælpe ???? (Trafikpolitik)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 18/8 2019, 20:21 (1926 dage siden) @ mpp

Ganske interessant. Er det i grunden ikke også det der er tanken med de nye ICE4 og til dels Siemens Velaro? At man kan vælge mellem flere forskellige kombinationer af vogne afhængigt af hvor hurtigt toget skal køre og at man kan ændre oprangeringer afhængig at behov (fra 5 til 14 vogne)? Ville man kunne lave et tilsvarende koncept med dobbeltdækkervogne, hvor nogle af vognene har banemotorer og andre ikke har eller er der nogle grundlæggende problemer ved det?

Generelt kan man godt købe ekstra mellemvogne til togsæt, og det ses ofte på sporvogne, der leveres i 33 meter og forlænges til 42 meter med to ekstra mellemvogne. For "rigtige" tog er det mere sjældent, især fordi fabrikation af nye mellemvogne ofte er ret besværligt, fordi togtypen er ændret markant altså en TALENT2 vil få svært ved at blive forlænget med TALENT3 mellemvogne, uden store godkendelsesomkostninger, og så der det nemmere at købe nye tog og sælge de ældre.

Der er dog tog, der leveres "for korte" og hurtigt skal forlænges, og her giver det god mening. Det er set både med ICx og hvis jeg husker ret også tyske ODEGs KISS togsæt.
SBBs TWINDEXX Express godkendes også til 4, 6 og 8 vogns enheder, så særligt de korte 4 vognstog kan forlænges.

I forhold til højhastighedstog bestilles disse ofte til lange udgaver fra start, eller i udgaver, der kan kobles til max længde, så det er relativt sjældent, at de skal have ekstra mellemvogne.

/Lasse

P.S: En israelsk pudsighed der overvejes er omdannelse af de ældre styrevogne til motorvogne, da de ældre styrevogne er leveret med dieselgenerator til Aircon, og denne er ikke nødvendig, når der sættes el-lok på. Om det kan betales sig, vil tiden så vise


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak