Kan jernbanen hjælpe ???? (Trafikpolitik)
En dobbeltdækkervogn koster ca 50% mere end en enkeltdækkervogn og giver 40% ekstra siddepladser. Derfor kræver det en bevidst beslutning om at indkøbe dobbeltdækkere, for ellers vil de normalt ikke kunne vinde udbud i konkurrence med enkeltdækkere.
Når det er sagt, så har jeg tidligere agiteret voldsomt for dobbeltdækkervogne og el-lok, fordi det netop er så smart ift. vækst, at man ganske simpelt udvider toget med en ekstra vogn, hvis væksten gør det påkrævet. Køber man et fire vogns togsæt, så vil blot 2% vækst om året gøre at kapaciteten skal udvides til 6 vogns togsæt indenfor togenes levetid. Det bliver dyrt at købe fire-vogns togsæt for at følge med - og det er klart at en generel forøgelse af kapaciteten med 100% enten kommer for sent eller for tidligt. Med en DD vogn kan du "i ro og mag" udvide dine togstørrelser.
De israelske baner har afsindig vækst, og deres enkelte 4-vogns DD stammer er generelt øget til 8 vogns stammer, mens enkeltdækkertog erstattes (både af lok-trukne DD tog og DD-togsæt). Fidusen dér er at der nærmest hvert år bestiller 50-70 ekstra vogne, og dermed omtrent hver anden uge siden år 2010 får et par vogne ekstra i drift.
I dansk sammenhæng er "Dobbelt op i 2030" aldrig blevet oversat til konkrete kapacitetskrav til togmateriellet, for så havde man formentlig fastlagt en ide om 8 vogns DD-togstammer (4-vogns togsæt og 8-vogns loktrukne) der med ca 1.000 siddepladser ankom til København H hvert fjerde minut. Lok-vogne er billigst, men ved at køre med 4-vogns togsæt også, "splittes" disse til 4 vogns stammer udenfor myldretiderne, mens de lokomotivtrukne tog generelt kun kører i myldretiderne.
Men det er en anden historie, og dén blev ikke til noget.
Lasse