Fra Odense til Estland ???

af Niels Munch, 27/4 2024, 12:14 (213 dage siden) @ Niels Jensen

Hej Niels,

Dette billede har jeg via Google Lens og uden blusel vredet ud af en estisk facebook, hvor stationen angiveligt er Mõisaküla:

[image]
Motorvognen er "M 1", som også ses på ét af dine billeder.

Der deles bl.a. anekdoter i gruppen, men da jeg ikke er "den lykkelige ejer" af en facebook-konto, har jeg afskåret mig fra videre dér. Men én nævner, at man kunne køre med tog i 7 timer fra Tallin til Mõisaküla.

Gurglen på "Mõisaküla raudteejaam" giver hurtigt: https://et.wikipedia.org/wiki/M%C3%B5isak%C3%BCla_raudteejaam .

Det fremgår bl.a., at jernbanestationen Mõisaküla blev åbnet i 1896 i forbindelse med anlæggelsen af ​​den smalsporede (750 mm) Valga–Ruhja–Pärnu jernbane: https://et.wikipedia.org/wiki/Valga%E2%80%93Ruhja%E2%80%93P%C3%A4rnu_raudtee - som kunne være motorvognenes "hjemmebane" og den bane, du efterspørger.

Bedste hilsener
[image]
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak