Hvilket signal?
Jeg sætter en kvalitets-påskebryg fra Ørbæk Bryggeri på, at signalerne på billedet er TU-signaler, og at signalet øst for Dybbølsbro var et U-signal
TU-armsignaler havde vel ikke signalarme der var runde i enderne.....
Kære OleNej, det har du ganske ret i. Jeg skylder en øl.
Hvis billedet er fra 1941 og hvis der i 1941 stadig fandtes et U-signal lige øst for Dybbølsbro, kunne man vel stadig forestille sig, at en lokalinstruks gav mulighed for at to grønne flag signalerede, at U-signalet ved Dybbølsbroen viste kør? Det hele lå jo stadig indenfor I-signalet fra vest (forudsætter jeg) og således ikke på fri bane.
Som Svend er inde på, finder vi nok ikke svaret før end nogle finder de dengang gældende lokalinstrukser.
Bedste hilsner
Thomas
Der findes spredte oplysninger rundt omkring, bl a på Arkivet for jernbaner. På TIB fra dengang kan vi se, at der - i retning mod Roskilde - til engang op i 50érne var SU-signaler opstillet for enden af sporene V-VIII betjent fra post III og U-signal betjent fra post I. Der var et blokafsnit (manuel linjeblok) mellem SU-signalerne og U-signalet.
For fuldstændighedens skyld: Post II, der var beliggende mellem de to poster, var kommandopost og betjente ingen signaler, men fastlagde togveje (lidt populært sagt).
--
Svend