Hvilket signal?
Jeg kan bare ikke se nogen steder i signalreglementerne at signal kør igennem med 2 flag kan vises på den frie bane, kun inde på stationen som tilladelse til udkørsel på stationer under bestemte forhold hvis toget ikke skal standse. Signal med flag beskrives ikke som en mulighed for at forsignalere en mellemblok eller det næste indkørselssignal, eller jeg kan i hvert fald ikke finde det.
Hans
Togfører Havmøller, som tilbragte det meste af sin karriere på Slangerup-/Hareskovbanen, har fortalt mig, at signalet med to grønne flag eller lys over hinanden blev indført, fordi der skulle være gennemkørende tog i Vangede – og der var kun én grøn lampe i indkørselssignalet...
Derfor er det stationsforstander Bjørnskov, der står model på rettelsesblad 139 til Signalreglementet af 1944, som det kan ses på http://www.slangerupbanen.dk/ang.htm
I alle mine tre eksemplarer af nævnte SIR står der, at signalet er gyldigt fra 3. oktober 1954 - som i øvrigt var min fire års fødselsdag.
Nu kan der jo tidligere have eksisteret et andet signal med to flag over hinanden, men umiddelbart finder jeg det usandsynligt, at der vises Kør Igennem på det famøse billede, som altså er omkring 13 år ældre end rettelsesbladet.
Mon ikke nærmere forklaringen skal findes i en gammel lokal instruks for Hovedbanegården?
Findes sådanne mon endnu??
Eller er det muligt at rekonstruere et signalreglement, som det så ud omkring 1941??? Jeg håber, at Jernbanemuseet har en komplet samling rettelsesblade.
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig