Kunne det argument der fremføres her på tråden omkring langsomme accelerationstider kombineret med mange stop på sidebaner mm, være forklaringen på det fænomen, at man på Frederikssundsbanen f.ex.-inden BNO-vogene- oftest så en MO-vorn inhver ende af nogle gange bare e3n c-vogn, istedetfor styrevognstog som blev brugt på de andre "MO.baner" i området (Hareskov-Lille Nord-Rungsted-Hlote-banerne) da køreplanen på Frederikssundsbanen var mere "hidsig" end de øvrigt nævnte, så man var nødt til at bruge 2 MO?

Ole