Hvad nu hvis?

af UTJ, 30/3 2013, 04:37 (4286 dage siden) @ Claus E. Hansen

Enig i de svar der er kommet. En skinnebus ville ikke kunne klare de krav som Statsbanerne havde. Her var MO langt bedre.

Og netop fordi den var så alsidig, at den kørte praktisk taget alle typer af tog. Og tog med to MO, har der været en hel del af.

Men der er ingen tvivl om at den var forældet fra 1960´erne og frem, hvor personbilerne for alvor vandt mere og mere frem pga. velstandsstigningen.

Det blev der først rådet bod på så sent som i 1978 ved leveringen af de første MR.

En Y-togsløsning som på Lille Nord, ville nok have været mere realistisk mht. skinnebusser. Dette ville fx sagtens have kunnet lade sig gøre på Svendborgbanen og Grenåbanen.

Men det er jo altid let at være bagklog bagefter ;-)

MO'en var nok konstrueret til at tage livet af K-maskiner mv og ikke meget mere i 1950'erne. Man kunne have gjort som finnerne og anskaffet svenske busser af 1950-model (Y6-7-8), men det ville nok ikke have huet Frichs. MO'en var også i 1950'erne en tung og langsomt accelererende klods uden den store egenkapacitet. I 1950'er-formen egentlig et meget svagt diesellokomotiv med lille passagerafdeling (for lille til de fleste tog). Og på sidebaner med begrænset maksimalhastighed og mange stop betød det hurtigt lukning af trinbrætter og senere også lukning af baner, da acceleration betyder meget ved mange stop. At hele molevitten så også var mangemandsbetjent var med til at gøre det helt håbløst. Og det var altså kun et fåtal af 1950'er-MO'ere som blev brugt til Lyntog.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

GDS M1
DB Cargo

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak