I forhold til dampdriften var MO helt sikkert et væsenligt fremskridt. Problemet var bare, at da man genoptog produktionen af dem i 1950'erne, var det på basis af en 16 år gammel konstruktion. Selvfølgelig havde 2. verdenskrig forsinket udviklingen, men derfor kunne man da godt have gjort en indsats for at tænke nyt.

Angående MO'ernes fleksibilitet så var det nok også deres største svaghed - de blev simpelthen brugt til ting, de oprindelige konstruktører næppe havde forestillet sig. Kapaciten svarede måske nok til behovet på visse sidebaner, men hvad skulle man med et tog, der kunne køre 120 km/t der? Det kunne man så bruge i lyntog, men der kunne man så modsat undre sig over, hvad et typisk sidebanetog lavede der. At de kunne køre godstog eller trække personvogne var nyttigt, men trækkraften var begrænset, så togene skulle ikke være ret store, før man fik brug for en ekstra MO eller måtte lade lokomotiver trække istedet.

Selvfølgelig har MO'erne gjort en stor indsats og med tyskernes ord været "Mädchen für alles". Problemet var bare, at de også blev indsat steder, hvor andre tog nok havde passet bedre til behovet.

Med venlige MO-hilsner
Leif Jørgensen