Godformiddag

Jamen, hvor ER det dog nogle dejlige, stilrene og instruktive farvebilleder af H I nr. 800. Ud over det æstetiske i billederne, er der faktisk nogle ting man bør bemærke.
Signalføringen er den ”klassiske” for epoke III, nemlig de to lanterner, hvor øverste normalt var betegnet som ”særtogslanternen” og i den seneste damptid, elektrisk. Det var alt andet noget nemmere at tænde en lanterne på en kontakt i førerhuset end at skulle kravle op med en petroleums (olie) lanterne. Gaslanternen (AGA) kunne ikke anvendes, da gasrøret fra beholderen ikke kunne bruges så højt. Den nederste var den ”almindelige” lanterne og kun anvendt i mørke eller usigtbart vejr. Den er som normalen på dette tidspunkt også elektrisk.
På røgkammerdøren sidder der en underretningsplade, her en hvid cirkel med en sort midtercirkel der indikerer at det er et ”Arbejdstog”, der må stoppe og rykke tilbage på den fri bane.
Bagest på tenderen igen en underretningsplade, rød med hvid kant, der betyder slutsignal for solokørende maskine (jeg har altså ikke tabt resten af toget ).
Endelig skal man bemærke røgkammerdøren, der er af tysk oprindelse (metoden), der forsøgsvis blev indført fra 1943 og frem på et antal maskiner. Årsagen var at man mente – og med rette – at den normalt anvendte DSB røgkammerdør kunne have utætheder. Men ved at anvende den ”tyske model” med vridere hele vejen rundt, opnåede man næsten fuldstændig tæthed. Forsøgsvis blev et antal af de ”store maskiner” udstyrede med disse forsøgsvis, bl.a. litra H 796 og 800, litra R 961, 949, 951, 958 og 963, litra S 721, 727 og 729 og litra PR 926. Nogle af ændringerne på de forskellige loko skete p.g.a. kedelskift.
Sluttelig har en eller anden løbet med nummerpladen og man har fremstillet en plade med ”overføringstal”.
Fortsat god dag og kommende weekend

Steffen Dresler