På tur med H 800

af Per Hauberg, 2/8 2012, 17:14 (4495 dage siden) @ Ove Nygaard

Hvis tråd-afsporinger altid ville holde sig på dét niveau, ville jeg stemme for indførelse af en fast kvote pr. måned af slagsen. Tak, Ove !

Georg: Det var da vist den minderige dag, hvor en vis Hr Balle af Viby fik testet sin spritnye VW K70. I oplægget hed det, at det skulle blive en smal sag at holde trit med noget så sløvt som en H-maskine. Erfaringen skulle vise noget ganske andet.
Men en god tur var det, og du har som altid fastholdt oplevelsen på bedste måde.

I min pure ungdom oplevede jeg en enkelt gang "på nærmeste hold" en H-maskine på Hasselager-bakken. Fra Viby Skoles skolegård kunne vi høre, når eet af de sidste faste dampløb, en formiddagsslæber 29XX Ar-Fa(-Ng ?) ved titidenkom trampede deropad, og en sådan formiddag var det helt klart, også på 500 meters afstand, at det ikke var den vante E-maskine der nærmede sig Kongsvang, så vi var to mand (alle skolens jernbanetosser på een gang), der gav fanden i næste time, og smuttede, da gårdvagten var i den anden ende. Det var en H-maskine (790, 798 eller 800 - hukommelsessvigt), med så meget på krogen, at vi dårligt behøvede at løbe for at følge den hele vejen fra Kgv til Viby. Jeg husker helt klart, at vi var sikre på, at "han var igang med at brække ned" - men nej: der var altså bare fuldt læs på - og op kom han. Det var en oplevelse af de store, som ikke kunne dokumenteres på foto, thi man havde jo ikke kassen med í skoletasken... Jeg husker også ganske klart at det kostede en sveder og alvorlige påtaler hos lærer, skoleinspektør - og ikke mindst derhjemme, da svederen skulle kvitteres. Huha - men det var det værd !

vh

Per


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak