Har jeg en rural eller urban livsform. (Generelt)
Hej Erling,
Jeg kan sagtens følge dig!
Jeg har især hæftet mig ved anmeldelsen af UTJs og JB-Ps personvognsbog fra bane bøger. Jeg har ikke beregnet anmeldelsens lix-tal, men måtte konstatere, at jeg allerede efter et ret beskedent antal linier ville have haft "pladen fuld", hvis jeg havde spillet Bullshit Bingo.
På sin hjemmeside siger DJM selv om Danmarks Jernbanemuseums nye Årsskrift med det fyndige, mundrette og folkeligt klingende navn "Jernbanehistorie – jernbanernes teknologi- og kulturhistorie" bl.a. følgende:
"Skriftet er en fortsættelse af de tidligere årsskrifter Årsskrift – Jernbanemuseets Venner (ISSN 0907-48059) og Tog i Tiden (ISSN 1603-3299) og udkommer én gang årligt ultimo året. Årsskriftet indeholder 2-3 fagfællebedømte artikler om jernbanernes teknologi- og kulturhistorie."
Ups, "fagfællebedømte" artikler - det gik vist ikke så godt; artiklen om SFJs og KSBs lokomotiver - eksempelvis - rummer vist en række fejl, der ikke bør gå over i jernbanernes teknologi- og kulturhistorie uimodsagte!
M.v.h.
Niels