Mere gods på banen. (Trafikpolitik)
Jeg tvivler seriøst at der kommer gods på jernbane til Sverige eller Norge i en overskuelig fremtid.
Hvorfor? Ganske enkelt fordi at det med planerne om godstog på op til 1000 meter vil kræve væsentlige investeringer i enten større færger, flere færger (på Rødby - Puttgarden opdeltes godstog ofte og overførtes i to færger umiddelbart efter hinanden), eller ligefrem en eller flere fast(e) forbindelse(r).
Alle disse modeller vil kræve store investeringer; og jeg tvivler på at det kan svare sig når en færge typisk sejler med maks. 20 knob (ca. 40 km/t) mens godstog ofte kører 100 - 120 km/t.
Tager vi udgangspunkt i tog mellem Hamburg og Oslo er ruten via Frederikshavn - Gøteborg ca. 90 km kortere end f.eks. Femern, men heraf er de 80 km med færge, som formentlig tager ca. 4 timer. Samlet vil det sige, at ruten via Frederikshavn tager knap 11 timer, mens det over Femern (når den faste forbindelse åbner) tager ca. 8½ time.
Disse tal er baseret på en hastighed for godstog på 100 km/t; opgraderes ruten så til 120 km/t for godstog bliver forskellen endnu større.
Og NÅR der så etableres en fast forbindelse Helsingør - Helsingborg (hvad jeg bestemt tror; formentlig inden de næste 50 år eller mindre) bliver ruten endnu kortere.
Sidst, men absolut ikke, så bemærk at EU ønsker mindst mulig CO2 udledning ved transport; her vil godstog med elektrisk lokomotiv være det bedste valg.
Alle disse afstande er målt løseligt op på et kort; uden hensyntagen til evt. snoet linjeføring for baner; og med kortest mulige ruter.