Orientekspressen med moderne bogier (Generelt)
Go´aften Carsten m. fl.
Jf. VSOE "Engeneering Manager" er bogierne udviklet af SNCF, men VSOE har nu licens og får dem selv fremstillet. Der er selvfølgelig skivebremser og bogierne er godkendt til 250 km/t. Dog må VSOE materiellet "kun" maksimalt fremføres med højst 160 km/t.
Generelt er vognene jo blevet ændret på mange områder, specielt det tekniske. Vognkasserner er for søgt bibeholt, mens undervognene har fået forstærkning og ekstramonteret en del teknik. Bl.a. har de to servicevogne type Y af 3903 serien, fået dieseldrevne el. generatorer, for at kunne forsyne stammen med el uafhængigt af fremmed strøm.
Opvarmningen er dog stadig den gamle med et kulopvarmet kedel for centralvarmefyr i hver vogn, dog med den finesse, at der er monteret en elektrisk vandvarmer for nødopvarmning. Kedlerne opvarmer dels vognen, men også vandet i hanerne for vask. Det er nyfremstillede svejste kedler. Dampvarmeledningen er dog fjernet.
Overgangene (harmonikaerne) er fremstillet af kunststof i Italien og udformet på den måde, at de faktisk danner en næsten lufttæt overgang vognene imellem. Selvfølgelig er overgangsplader mv. belagt med tæpper ligesom og siderne af bælgen er forede. Alle endeperroner er nu udstyrede med maghonipaneler og tæpper, hvad de originalt ikke var.
De to Y vogne (Servicevogne) har fået ny inddeling af kupeerne til udelukkende at være 3 sengs uden mulighed for gennemgang til nabo kupeen. Og i den ene vogn er nogle kupeer ryddede for opbevaring af reserve tæpper og lagner samt for kuffeter. Disse vogne bliver anvendt af den store medkørende stab. Toget medfører jo ikke en "Fourgon" = bagagevogn.
Apteringen i de tre VR (2 x type Etoile du Nord 1 x Cote d´Azur) har bibeholdt passagerafdelingerne som de var, men fuldstændigt nyrenoverede med deres enten glasbelagte paneler eller finerpaneler. Køkkener er dog helt moderne af rustfritstål og enten gas eller elektrisk fyrede.
Iøvrigt kørte de to Y vogne før de blev solgt af CIWL til VSOE i bl.a. NE, NVE, SH, SI ekspresserne m. fl. De var så at sige "hjemme" på besøg i København. Ligeledes er den ene VSP 4095 af nøjagtig samme type som den type spisevogn, der blev indsat i NE efter krigen i 1946/47. Det var også en type "Etoile du Nord" og med nr. 4103.
Godnat og sov godt
Steffen Dresler
--
Steffen Dresler