Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Orientekspressen i København 9.-10. og 13.-14. april 2013 (Generelt)

af Steff, 26/3 2013, 12:02 (4258 dage siden) @ TeamBaumann

Go´formiddag!

Indledningsvis tror jeg nok man skal være opmærksom på det Flemming Jakielski har skrevet, at det er FORELØBIGE tider a.h.t. indpasning i køreplanerne. Altså IKKE fare afsted, før endelig plan er fremstillet og godkendt. Og specielt sådanne tog kan ændres med timers varsel, men det hører dog til sjældenhederne.
Med hensyn til tilladt maksimalhastighed for VSOE vognmateriellet, er "problemet" nok mere, hvis det er 1401 der påregnes anvendt, om den kan køre så hurtigt:-) .
Der anvends p.t. to typer bogier, en med tilladt maksimal fremføringshastighed på 160 km/t og en "CIWL" type PP for servicevognene udlagt til 140 km/t.
Og så lige den "historisk negative". Det bliver HELT SIKKERT ET (BANDEORD) FLOT SYN, men historisk er der overhovedet ikke noget at komme efter. ALLE vogne er tilpasset nutidens krav teknisk (og godt for det), ligesom de indvendigt er "top tunede", men dog i respekt for de gamle træpaneler og andet. Og så har alle vognene fået lidt "Hollywood" udvendig med påsatte bogstaver, hvor der ikke var i virkeligheden, "pullman vinduer" i nogle almindelige døre og andet staffage og malingsstriber.
På den anden side, det er jo en illusion og oplevelse man køber og IKKE "ORIENT EXPRESS". Den blev nemlig fremført med 3 til 4 almindelige type S vogne, en enkelt almindelig standard spisevogn og i "belle epoque" med op til to baggage/post/servicevogne (sidstnævnte for peronalet). Altså aldrig en Pullann eller type LX VL.
Men jeg glæder da mig til at se toget:-P .

Fortsat god dag og kommende påskeferie.

Steff

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak