Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Har DSB tabt over 900 millioner på kaffevogne? (Trafikpolitik)

af Erik Kjærgaard, 28/1 2013, 22:47 (4327 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det undrer mig lidt, hvorledes denne opgørelse er lavet.
Er der lavet tilsvarende opgørelser over DSB's resultat med lokomotivførere, togførere, personale, der kører med lifte - blot for at nævne nogle???

Forplejningen i toget (hvor dyr, den end måtte være), er vel en integreret del af hele konceptet med at køre med tog i stedet for at tage bilen. Hvad ville det for eksempel koste i mistede billetindtægter, hvis ikke muligheden for at erhverve mad og drikke var tilstede????

Og ingen roser uden torne. På turen fra Aarhus til Aalborg i november på DSB 1., var der ikke den betalte servering, som indgår i billetten til DSB 1. Rykkede personalet, der kun kunne beklage, at de havde udsolgt. Jeg skal lige indskyde, at vi havde såvel billet som pladsbillet bestilt på nettet flere dage inden. Så det for DSB altså ikke ros for:-(

Rent arbejdsmiljømæssigt ville det være bedre, om der var salgsfaciliteter som i gamle dage, hvor man skulle til vognen med disse forhold. Således at personalet slap for at skubbe og slæbe med de tunge vogne i det gyngende tog. Der er selvfølgelig ingen impulskøb i dette koncept, hvorfor det ikke ØKONOMISK er rentabelt set i f.t. det arbejdsmiljømæssige.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak