Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Transportminister nægter køb af israelske IC3-tog (Trafikpolitik)

af Fysikeren, 16/4 2012, 19:30 (4613 dage siden) @ UTJ

Det er ren økonomi.
Der er bedre fordeling af vægt per sæde i et togsæt. Forskellen er mest markant ved små tog.
5 sammenkoblede IR4 sæt har nok ikke nogen fordel frem for en EA og 10 dobbeltdækkervogne, men et enkelt IR4 sæt er forholdsvist lettere end en EA med to vogne på krogen, selvom der er de samme sæder om bord.


Du skriver økonomi, men mener vægt. Det er ikke sikkert at økonomien er så hulens meget bedre ved togsæt end ved lokomotiver og vogne, uanset vægtbetragtninger. Energieffektivitet og acceleration vinder togsæt nok på, men totaløkonomi er en helt anden sag.

Hvis totaløkonomien i togsæt var meget ufordelagtig i forhold til lok+vogne, så var der nok ikke mange togsæt hos DSB. Der hvor være en forklaring på togsættenes relativt gode sejrsgang i Europa, og økonomi er næppe en uvæsentlig del heri.

At du får skaleret motorkraft efter togstørrelse er da heller ingen ulempe. Jo ingen grund til at køre rundt med mere motorkraft en nødvendigt. Omvendt ser man tyskerne købe nye el-lok og vogne i noget nær togsæt konfiguration, tænker her især på de IC-tog med TRAXX foran DD-vogne til sekundære ruter.

Bundlinjen er nok: Har du fordel af, at samme togtype skal kunne køre både som korte og lange tog, taler det nok til fordel for togsæt, dvs. som IC3-togene.

Har du derimod et lille behov for variationer i togstørrelse, så taler det nok for lok+vogne, idet vogne vel kræver mindre vedligehold end enheder med motor, og dermed kan man have en variation i mængden af reservemateriel, samtidigt med at al drift er ét på en enhed der nemt skiftes ud.

Ser man på DSB's drift på Sjælland bruger man jo kun i mindre omfang at op- og nedformere, få vogne, ikke en faktor fem mellem de længste og korteste tog, og de op- og nedformeres ikke undervejs. Det taler nok til fordel for lok+vogne.

Kunne DSB stabilt hver time (eller to gange i timen) køre tog fra København til Aarhus eller Aalborg, og der ikke fra time til time eller undervejs skulle op- eller nedformeres, så ville lok+vogne næppe være utænkeligt. Men når kun en fjerdedel af toget når helt til Limfjorden eller over, så taler det for togsæt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak