Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Danmark endnu en gang har fået sig en trafikminister, som nødigt eller måske endda aldrig sætter sine ben i et tog.
Hvis han således havde været ude i virkeligheden og kigge lidt på tingenes tilstand, så ville han vide, at der er brug for flere siddepladser NU!

Jeg var til et foredrag med den tidligere forsvarchef, Knud Bartels, hvor han så smukt beskrev sine frustrationer over samarbejdet med politikerne. Uden at dette skal handle om forsvaret og de ting der sker der, så forklarede han fint forskellen mellem den virkelighed som virksomhedledere og politikere lever i.

I en virksomhed er der en vis manøvrefrihed til at handle i og begår man fejl (og det sker jo) så er der sjældent øjeblikkelige krav om fyring. Dette skal ses i det lys at fejlen jo er sket og den pågældende person nu har lært noget = erfaring (forhåbentligt). Hvis man blot fyrer ham, vil en ny person kunne begår samme fejl, hvilket jo selvsagt er spild af ressourcer og måske endnu vigtigere sender en fyring også et signal om at fejl ikke accepteres, hvorfor ledere vil være tilbøjelige til ikke at handle, af frygt for straffen. Dette kaldes en "nulfejlskultur" og var tidligere noget som især sås i østlandende.

På den politiske scene, er denne kultur dog i høj grad blevet domminerende, i kraft af f. eks. Ekstra Bladets "nationen", som før har skabt politisk stormvejr over emner som de pågældende skribenter ikke haft indsigt i. I stedet for at vælgerne acceptere at en ny minister også skal have en vis manøvrefrihed og mulighed for at begå fejl, stilles der krav og afskedigelse så snart fejlen erkendes. I bund og grund er det nok fordi den modsatte blok, starter et "hetz" for derved at positionere sig selv bedre, men de bidrager til den kultur, som de senere selv må slås med, hvis de får magten.

For at vende tilbage til Knud Bartels så forklarede han det cirka sådan: "En succesfuld politiker er ham der ikke træffe nogle beslutninger i sin periode, men skubber det hele foran sig til hans afløser: På den måde begår han ingen fejl". - Og manden havde immer væk arbejdet sammen med politikere i nogen tid.

Uden at jeg påstår at man bare skal kunne "kvaje" sig løs, så er det er værd at tænke over at man bidrager til en nulfejlskultur, hver gang tilslutter sig "hylekoret" når en fejl begås.

- Og alt dette forklarer også hvorfor der er så stor berøringsangst med hele IC4-problematikken, for hvem tør at sige "Ok, dette køb var en fejl, vi bruger X mia på en ny løsning". Med en nulfejlskultur, hedder det politisk selvmord!