Selv om det har været en option har det jo nok været DSB som skulle bekoste selve anskaffelsen af en ny motor. I slutningen af 1960'erne havde man jo fået en ny lokomotivtype, der kunne klare den kommende Storebæltsbro (Mz) og mon ikke tiden allerede da var løbet for flere af MY-størrelsen, når man nu ikke kunne være sikker på at resultatet ville blive vellykket.
Der er nok regnet på det og resultatet er faldet negativt ud. Med de fleste overvejelser lavede maskinafdelingen et overslag (så kan man kritisere præmisserne - men det blev gjort i de fleste tilfælde). Men som sagt var usikkerheden nok væsentligste parameter i kombination med fortsat at have to "uddalok" med egne reservedele, uanset succes eller ej.

Som artiklen beskrev det, var ombygningen på Frichs regning og DSB burde vel ikke have skrupler over at påtvinge leverandøren en ekstraudgift?