1201-1202 afhentes fra Frederikshavn Remise (Generelt)
Som jeg husker dem larmede de ikke ret meget, de havde faktisk en svagere mere stille tomgangslyd end GM'erne. En tur jeg husker specielt var med tog 50 fra Århus til Nyborg/København den 11/8 1967, hvor det var en af de to Frichs-MY der var trækkraft Århus-Nyborg færge. Det var dagen efter lyntogsulykken, så vi kørte ad venstre spor Odense-Marslev hvor MA 465 stadig stod ude på ulykkesstedet, og den skrællede AM 503 stod inde på Marslev station (der var kun rammen og bogierne tilbage). I Fredericia var jeg henne og se på MY'eren, den kørte hele tiden op og ned i omdrejninger i tomgang, men lyden var ret svag. Jeg kan helt sikkert sige, at den IC 2 jeg så i Vejle forleden larmede meget mere end en Frichs MY.
Mvh
Georg