Det var nu ikke så tit, at MO-motorerne slog et ben ud gennem siden, for det var kun de første MO- og MS-motorer, som ikke var forsynet med sikkerhedsregulator, men fik det påbygget det senere. Denne regulator "kvalte" motoren, hvis den kom op på ca. 1100-1150 omdr./min. f.eks. hvis magnetiseringssikringen pludselig brændte over i kontrollerstilling 4.

I begyndelsen af halvfjerdserne fik togpersonalet forhandlet sig frem til, at de ikke længere skulle benytte overgangen mellem MO-vognen og en tilkoblet vogn. Derfor blev frontdørene tapet til indvendigt og man fjernede overgangslågerne med kæder og det hele udvendigt på fronten, men ingen regel uden undtagelse; f.eks. kørte MO 1802 og 1866 i hele deres levetid med disse låger og muligvis nogle få andre vogne, men jeg har ikke lige mine notater liggende. 1842 og 1810 fik vist også lov til at køre i hele deres liv med disse låger; sjovt nok var det de sjællandske vogne, som kørte længst med lågerne, medens man var mere konsekvent med de jyske MO-vogne! Til forebyggelse af træk fra frontdørene, blev værkstederne i Kbh. og Århus i forb. med fjernelse af overgangslågerne, anmodet om at fremstille et dækken i hvert førerrum, gående fra startekontrolleren i venstre side af førerrummet, forbi midterdøren og halvvejs forbi kørekontrolleren. Dette arbejde skulle kun udføres som lejlighedsarbejde, når vognene i anden anledning befandt sig på værkstederne.

Venlig hilsen

Jens Møller