MY 1128 med myldretidsstammen (P 2162) i spor 3 i Ballerup den 26. august 1982. I baggrunden anes MX 1020.

Steff gjorde ganske udmærket rede for anvendelsen af damplokomotiver på Frederikssundbanen fra omkring århundredeskiftet til og med 2. verdenskrig. Dog mangler der stadig lidt om, præcis hvornår MO-vognene blev indsat første gang.
Nedenfor vil jeg prøve at sammenfatte mine egne notater med oplysningerne fra alle de øvrige indlæg:

Efter 2. verdenskrig blev MO indsat i driften igen. Enkelte persontog blev dog fremført af O-maskiner indtil omkring 1951-52. Trækkraftmangel i julen 1952-53 forårsagede nok engang anvendelse af litra O, men det var så også sidste gang med dampfremførte persontog. For i mellemtiden var MO-vognene blevet så talrige (2. serie blev påbegyndt leveret i 1951), at de kunne klare al persontrafik mellem Ballerup og Frederikssund. Strækningen fra Ballerup og ind mod København var i 1949 blevet S-bane.

Godstrafikken fortsatte med litra G (typisk togart G 310/400) indtil oktober 1952, hvor D-maskinerne overtog godskørslen, både lokalt til Ballerup og på hele strækningen til Frederikssund (togart D 450).

Kort før 1960 begynder S-maskinerne at optræde planmæssigt på Frederikssundbanen. Ifølge tjenestekøreplan 1B fra 31/5-1959 blev godstoget Gb-Frederiksberg-Ballerup og retur fremført af S-maskine som togart S 540.

Godstrafikken videre mod Frederikssund klaredes med MO-vogne eller måske en MO-stamme. Her på denne yderste delstrækning var litra S kun tilladt som hjælpemaskine. Det skyldes sandsynligvis en svagere overbygning (formentlig 37 kg/m-skinner mod 45 kg/m-skinner på S-banen. Muligheden for at bruge den større S-maskine som hjælpemaskine på Frederikssundbanen var i øvrigt til stede allerede fra 1943-44; idet tilladelsen blev givet i 1943 og derefter anført i TIB i 1944. Denne passus kunne findes i TIB i hvert fald frem til maj 1963.

MO-godstogene helt til Frederikssund blev kørt som togart MO 185 i flere år fremover; også i 1970'erne, hvor man kørte med to MO i hvert tog.
Fra omkring midten af 1960'erne (i hvert fald fra 1966) fremførtes godstogene på hele strækningen Gb-Fs af MX-lomomotiv. Ud som MX 600, tilbage som MX 400.
Også i denne periode, altså i 1960'erne, kørte desuden et posttog (bl.a. anført i tjenestekøreplanen fra 1959 og 1966). Efter morgengodstogets ankomst til Ballerup kom snart efter et MO-fremført posttog (MO 185), som efter et kvarters ophold fortsatte til Frederikssund.


Før 2. verdenskrig var personvognsmateriellet typisk toakslede vogne, såsom litra CU og CY, men også de gamle to-etages vogne fra århundredeskiftet og endnu ældre kupévogne kunne ses. Efterhånden kom nærtrafikvognene litra CR til, og de blev snart enerådende efter krigen. Da S-banen og S-togene kom til Ballerup i 1949 udgik "Frederiksundstogene" herfra, og fra 1951, da CRS-styrevognene fremkom, kunne den typiske oprangering mellem Ballerup og Frederikssund være MO + CR + CRS. I begyndelsen af 1960'erne blev et antal vogne af den sidste del af leverancen af de nyere CL-vogne udstyret med styreledninger (= litra CLL), og indsat som mellemvogne mellem CRS-styrevognen og MO-motorvognen. Også CR-vognene havde styreledninger og fik med tiden litra CRL, og i store tog kunne man se oprangeringer som eksempelvis MO + CLL + CRL + CRS. I midten af årtiet forsvandt både CRL og CRS - de sidste trævogne her på banen - og blev erstattet af flere CLL (snart omlitreret til Cll) og styrevognsvarianten CLS (Cls).
Omkring 1970 begyndte man konsekvent at køre med to MO i hvert tog - én i hver ende af toget. Således var oprangeringen mandage til fredage MO + Cll + Cll + MO, mens man i weekenden kunne nøjes med MO + Cll + MO.

Efterhånden som mere moderne materiel dukkede op på andre baner, begyndte passagerne at finde Cl-vognenes indretning i 40'er-stil med slidte lædersæder gammeldags, og fra december 1975 var Cl-vognene udskiftet med de nye Bn, som med MO-styreledning fik litra Bno. Komforten var nu i orden, men pladsen var navnlig i myldretiden trang, da de to MO-vogne ikke skulle have mere end to mellemvogne at slæbe på, hvis køreplanen skulle holdes.

Imidlertid betød leveringen af seneste serie MZ, at et antal MX-lokomotiver kunne frigøres og indsættes på Frederikssundbanen fra januar 1978. Hermed kunne antallet af vogne øges, således at et myldretidstog nu bestod af MX + 3 Bn + Bns, og fra først i firserne blev visse tog kørt som 5-vognstog (MX + 4 Bn + Bns).. Udenfor myldretiden slap MX'erne med kun at trække (skubbe) to-tre vogne.

I 80'erne skete det ofte - i tilfælde af mangel på MX - at MY-lokomotiver blev indsat i regionaltogene i stedet. Derimod har litra MZ og ME været en sjældne, selvom det nok har forekommet ganske få gange. Et par gange om året var banen trafikeret af militærtog, og de blev ind imellem fremført af MZ.

Som nævnt ovenfor var det nu udelukkende Bn- og Bns-vogne, passagerne kunne opholde sig i, men helt ekstraordinært var der nogle dage i oktober 1984 indsat to Bv-vogne (ex. ABg; kupévogne med "deklasserede" 1. klassekupéer).

Fra 1989 var hele Frederikssundbanen omdannet til S-banen, men helt strømlinet var den nu ikke blevet, idet der fortsat var enkeltspor med togkrydsninger i Veksø og Stenløse, ligesom der fortsat var en række overkørsler med bomme.
Aftengodstoget fortsatte også i de første år efter overgangen til S-bane. Først var trækkraften som regel nogle af de MX, der tidligere havde trukket banens persontog, men snart - i takt med at de sidste idriftværende MX-lokomotiver koncentreres i Østområdet, kunne man også se "jyske" MX. I den sidste køreplansperiode (1992-93), hvor der kørte godstog på banen, var trækkraften planmæssigt MY-lokomotiver.