Damp og diesel på Frederikssundbanen (Generelt)
Hej Henrik
Jeg har kun enkelte tjenestekøreplaner. 1949 var godstogene til/fra Frederikssund togart G 310. I 1956 godstogene til/fra Ballerup togart D 450. I TIB fra 1960 var S tilladt som hjælpemaskine Ballerup Frederikssund. Og i Tjenestekøreplan 1 B fra 1966 var de gennemkørende godstog Ballerup-Frederikssund togart MX 600 ud og MX 400 hjem, et posttog til Fs Mo 185 og godstog fra Fs med kortere sgtop i Ølstykke og Stenløse MO 185, samt godstog Ballerup-Måløv og omvendt med MO 185
Tom
Det vil sige det skal forstå således, at S-maskine kørte planmæssigt godstog Gb-Ballerup, mens på den sidste del af strækningen Ba-Fs var S-maskinen kun tilladt som hjælpemaskine i 1960?
Spændende oplysning med MX helt til Frederikssund i 1966 - så må man jo prøve at finde tjenestekøreplaner fra perioden 1961-66 for at se, om MX'erne eventuelt kom nogle år før end 1966.
Et posttog med MO til Frederikssund! Det lyder spændende. Bare der var nogen, der har fotograferet det. Også S-maskine med godstog til Ballerup kunne være meget interessant at se. Men toget kørte øjensynligt kun i nattetimerne, så fotos er nok svære at opdrive.
Venlig hilsen
Henrik